Lungefunktionsundersøgelse

​Indikation

Enhver form for dyspnø.

Princip

Undersøgelsen finder sted ved brug af helkropspletysmograf, hvor man ved at registrere tryk, volumen og volumenændringer over tid kan bestemme statiske og dynamiske lungevolumina. De målte variable kvantiserer patientens lungefunktion. I tilfælde af funktionsnedsættelse karakteriseres patientens lungefunktion som obstruktiv eller restriktiv. I tilfælde af obstruktiv funktionsnedsættelse gentages målingerne efter inhalation af beta-2-agonist for at vurdere, om det obstruktivt moment er reversibelt, som det ses ved astma.

De vigtigste variable er VC (vitalkapacitet), FVC (forceret vitalkapacitet), RV (residualvolumen), FEV1 (forceret volumen i 1 sek.) og TLC (total lungekapacitet).
Måling af lungernes diffusionskapacitet gennemføres ved at måle forsvindingshastigheden af indikatorgassen CO over alveolemembranen. 

Praktisk udførelse

Patienten sidder på en stol med et mundstykke i munden i et mindre lukket glasrum, der minder om en telefonboks. Mundstykket er via en slange tilsluttet et måleudstyr. På anvisning af en sygeplejeske gennemfører patienten nogle standardiserede respiratoriske manøvre, som optegnes og måles. 

Forberedelse af patienten

En væsentlig forudsætning for at opnå pålidelige resultater, er at patienten kan kooperere ved de respiratoriske manøvre. Den henvisende læge skal skønne om patienten psykisk og fysisk er i stand hertil. Undersøgelsen gennemføres ikke hos patienter med feber, lungefistler eller lungedræn. Afdelingen undersøger ikke børn.
Bronkodilaterende midler skal undgås op til undersøgelsen. Ligeledes bør tobaksrygning undgås på undersøgelsesdagen. Se også patientinform​ation​ (bl. 2438).

Varighed

30 - 60 min.

Tolkning

Den aktuelle måling af patientens lungefunktion sammenholdes med referenceværdier for tilsvarende rask person (køn, højde, alder og race). Referencematerialet har en aldersmæssig spændevidde fra 18-70 år. Er den undersøgte person mere end 70 år må referenceværdierne tages med et vist forbehold. 

Ved nedsat ventilationskapacitet (FEV1) karakteriseres funktionsnedsættelsen som obstruktiv hvis forholdet FEV1/VC er nedsat, som restriktivt hvis TLC er nedsat eller som kombineret obstruktiv-restriktiv funktionsnedsættelse, hvis begge kriterier er opfyldt.

I tilfælde af obstruktiv funktionsnedsættelse vurderes, om det obstruktive moment er reversibelt for beta-2-agonist.
Reduceret diffusionskapacitet ses ved parenkymatøse lungesygdomme som fx emfysem og lungefibrose.





Redaktør