Kompetenceudvikling

I Hjerteafdelingen tilbyder vi kompetenceudvikling til alle vores faggrupper.

Kompetenceudvikling af sygeplejersker

Alle sygeplejersker, der ansættes i Hjerteafdelingen, oplæres og uddannes ud fra et fast tilrettelagt uddannelsesprogram. 

I samarbejde med afdelingssygeplejersken og afsnittets sygeplejerske med klinisk specialfunktion arbejdes der individuelt med tilegnelsen af de nødvendige kompetencer hos den enkelte sygeplejerske. 

Sygeplejersker uden kardiologisk uddannelse deltager endvidere i Region Hovedstadens kardiologiske uddannelse, der er delt i 2 moduler:

  • Modul I er tilrettelagt til sygeplejersker med 2-4 måneders erfaring fra kardiologisk afdeling. Modulet varer 10 kursusdage fordelt over 4 uger.

  • Modul II er tilegnet sygeplejersker med 18-24 måneders erfaring fra en kardiologisk afdeling. Modul II varer 12 kursusdage fordelt over 4 uger.​

Begge moduler tager udgangspunkt i patientens perspektiv, og der arbejdes med sygepleje, EKG- og sygdomslære. 

Redaktør