Geriatrisk sengeafsnit G26

​G26 er et geriatrisk sengeafsnit med plads til 20 geriatriske senge. Afsnittet modtager ældre, komplekse multisyge patienter med akut sygdom og funktionsnedsættelse. Patienterne er i gennemsnit indlagt i 8 dage og de fleste udskrives i et tæt samarbejde med primærsektor.

​Afsnittet er nyindrettet med fokus på de optimale omgivelser for patientgruppen.

Afsnittet ledes af en afdelingssygeplejerske og en afsnitsansvarlig overlæge. Personalet udgøres herudover af speciallæger, yngre læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Afsnittet prioriterer et godt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og andre samarbejdspartnere på hospitalet og over sektorgrænser for at sikre optimale patientforløb med inddragelse af patient og pårørende.

Afdelingen har fokus på uddannelse af alle personalegrupper, herunder medicin- og sygeplejestuderende og social-og sundhedsassistentelever. 
Til afsnittet er knyttet en sygeplejeforsker, hvorfor der i afsnittet er opmærksomhed på sundhedsfaglig forskning samt vedvarende optimering af arbejdsgange og kvalitetssikring.
Redaktør