Modtageafsnit Q50, Frederiksberg

Her kan du læse om Modtageafsnit Q50.

Indlæggelse på Medicinsk Modtageafsnit Q50

Medicinsk Modtageafsnit er ofte den første afdeling, man møder som indlagt patient på Frederiksberg Hospital. 

Akut indlæggelse defineres her som en ikke planlagt indlæggelse. Det vil sige, at man kan blive indlagt via egen læge, vagtlæge eller Akutklinikken.

I nogle tilfælde kommer man til Medicinsk Modtageafsnit, når man overflyttes fra et andet hospital.

​​Sådan forløber indlæggelsen
  • Medicinsk Modtageafsnit har 25 modtagerpladser. 
  • Ofte er man indlagt i op til 24 timer. 
  • I løbet af dette tidsrum tager personalet stilling til, om man kan udskrives eller skal overflyttes til en anden afdeling.

Afsnittet rummer også en firesengsstue til observation af semiintensive patienter.

På Medicinsk Modtageafsnit varetager vi indlæggelse, observation, undersøgelser og igangsætter behandling.

Kort tid efter at man er ankommet til afdelingen, får man en samtale med en sygeplejerske. Efterfølgende vil der komme en læge og optage journal, samt tage stilling til det videre forløb. Der kan være ventetid, og det skyldes ofte, at både læger og sygeplejerske kan have flere opgaver på samme tid.

Personalet på afdelingen vil under indlæggelsen eller udskrivelse hjælpe med at underrette pårørende og andre personer, der bør have besked om indlæggelse, f.eks. hjemmepleje, dagcenter, madudbringning etc.​ 

Efter Indlæggelsen på Medicinsk Modtageafsnit vil der, hvis​ man ønsker det, blive sendt information om diagnose, forløb under indlæggelse og videre behandlingen til egen læge. Hvis man ønsker en kopi af udskrivelsespapiret, kan man bede om det ved udskrivelsen.

Redaktør