Videre til indhold. |


Tilbage til menuen

Vi går tæt på forskning og udvikling

Her finder du en oversigt over alle udgivelser af webmagasinet VIDEN+


  • Slidgigt skyldes ikke slid

    Slidgigt (artrose) kommer ikke først og fremmest af slid, men snarere af en betændelsestilstand (inflammation) fx i knæleddet, og derfor er slidgigt en misvisende betegnelse. Med en ny, dynamisk MR scanningsmetode kan lægerne nu få et billede af patientens sygdom, der stemmer langt mere præcist overens med patientens egen oplevelse og symptomer end de traditionelle diagnostiske metoder som røntgen og almindelige MR scanninger.

  • Laser bryder hudens barriere

    En forskergruppe på Bispebjerg Hospital har udviklet en ny teknik til at behandle hudkræft.

    Ved hjælp af laser laver de små, lodrette kanaler i huden. Kanalerne kan bruges til at få lægemidler ind i huden og dermed behandle hudkræft mere effektivt. Den nye teknik åbner på sigt for helt nye typer af behandlinger.

  • Blokader er fremtiden

    I fremtiden kan du måske få opereret din tarm uden fuld narkose. I stedet lægger lægen en lokalbedøvelse - en såkaldt nerveblokade. Ved at bruge ultralyd, kan man finde præcis de nerver, der skal bedøves og undgå at bruge indgribende metoder som morfin og epiduralblokade. 

    På Anæstesiafdelingen forsker lægerne i, hvordan ultralydsvejledte lokalbedøvelser kan udbredes til flere operationer.

  • Kemo-behandling målrettet den enkelte patient

    Et samarbejde mellem virksomheden 2cureX og lægerne på Bispebjerg Hospitals Abdominalcenter K har ført til et vigtigt gennembrud behandlingen af tarmkræft. Ved hjælp af mikro tumorer kan det i fremtiden blive muligt at forudsige hvilke kemostoffer, der virker bedst på den enkelte patient, og dermed give en langt mere effektiv behandling.

  • På detektivarbejde i hjernen

    Hjerneskanninger af patienter, der spiller terning. Og undersøgelse af ultratynde skiver af hjerne under mikroskop. Det er nogle af de metoder, forskerne på Neurologisk Afdeling bruger for at få mere viden om neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, Alzheimer og amyotrofisk lateral Sklerose (ALS).

  • "Levende" plaster heler sår

    Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital er i fuld gang med at afprøve et "levende plaster" til problematiske diabetessår.
    De foreløbige resultater tyder på, at et plaster fremstillet af vækstfremmere fra patienternes eget blod kan fremskynde helingen af sår. På sigt kan det betyde, at færre diabetespatienter skal have amputeret ben eller fødder, og at de får en bedre livskvalitet.

  • Speciale: Idrætsskader

    Kirurgerne i Idrætskirurgisk Enhed udfører de højest specialiserede operationer og udvikler hele tiden nye behandlingsformer.  

    For tiden arbejder kirurgerne på at løse gåden om frosne skuldre.

  • Selvlysende kræftceller

    Fluorescerende kræftceller og nye instrumenter giver blærekræftpatienter et mere skånsomt forløb. 
    Forskerne på Urologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital er i løbet af de sidste år lykkedes med at flytte diagnostik og behandling af blærekræft fra operationsgangen til ambulatoriet – til gavn for patienterne.

  • Den bedste genoptræning findes

    Hvad virker? Forskning i fysioterapi handler om at finde de bedste metoder til genoptræning. De senere år er der kommet mere fokus på styrketræning - også til ældre - for muskelstyrken er afgørende for at kunne klare sig i hverdagen.   Fysioterapiforskningen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler udvikler evidensbaserede genoptræningsforløb for at sikre, at alle får den form for genoptræning, der virker bedst.

  • Patienterne kan selv

    Det handler om livskvalitet: Sygeplejeforskning handler bl.a. om at finde frem til patienternes egne ressourcer og hjælpe dem til at leve bedst muligt med deres sygdom. Og så skal forskningen dokumentere, hvilke metoder i sygeplejen, der virker bedst.  
    Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje forsker bl.a. i, hvordan patienter med kroniske og alvorlige sygdomme som kræft og KOL kan få en bedre livskvalitet.

  • Fedme grundlægges i livmoderen

    Den nyeste forskning peger på, at nogle af de påvirkninger, fostre udsættes for i livmoderen, kan føre til fedme senere i livet. Måske er kemikalier et missing link til forståelse af fedme. 
    Forskerne på Institut for Sygdomsforebyggelse forsker i forskellige former for føtal programmering, der senere kan føre til fedme.

  • Brok – når tarmene falder ud

    Hver fjerde patient får ar-brok efter en mave-tarm operation. Og godt 100 af dem får en såkaldt gigantbrok, der er meget generende. Bispebjerg Hospital har med succes indført en ny metode til at operere selv de største brok.

  • Hurtig behandling redder hjerner og liv

    Trombolysebehandling af blodpropper i hjernen kan redde liv og helbred. Men det er en kamp mod uret. Trombolyseteamet på Bispebjerg Hospital har forbedret tiden fra patienten kommer ind, til behandlingen er i gang, radikalt. To gange har teamet sat verdensrekord – sidst med en tid på 6 minutter og 44 sekunder.

  • Boom i kønssygdomme

    Mange tusinde danskere bliver hvert år smittet med en kønssygdom. Hos Klinik for kønssygdomme på Bispebjerg Hospital kan de blive undersøgt og behandlet – og få mulighed for at tale med en patientrådgiver, når sygdommen vender op og ned på livet.  
    Klinik for kønssygdomme forsker også i kønssygdomme – bl.a. i sammenhængen mellem kønsvorter og kræft. 

  • For meget træning - og hvad så?

    En øm knæsene eller en sprængt achillessene? Flere hundrede tusinde danske motionister overbelaster hvert år deres sener og muskler. Og det kan tage lang tid at hele kroppens elastikker.
    Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital forsker i, hvordan man bedst kan forebygge og genoptræne skader i senerne. Styrketræning er svaret. 

  • Hvordan føles smerte?

    Hver femte dansker lider af kroniske smerter – og hos en del af patienterne kan man ikke finde nogen oplagt forklaring. Måske fordi nervesystemet udvikler en smerteoverfølsomhed og begynder at sende signaler til hjernen om smerter, som ikke stammer fra skader eller sygdom i kroppen. Forskere fra Parker Instituttet skal nu undersøge, hvordan smerter forarbejdes i hjernen.

  • Når hjernens ur går forkert

    Jetlag, søvnforstyrrelser og vinterdepression opstår, når vores indre ur går i utakt. Hjernens ur har betydning for vores døgnrytme og velbefindende - og for kræft og sygdomme i nervesystemet.
    Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er langt fremme med forskning i, hvad hjernens ur betyder for sygdomme i nervesystemet.

  • Flere test af medicin på mennesker

    Zelo Fase 1 enhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler tilbyder gratis faciliteter til afprøvning af lægemidler på mennesker, og sammen med Dantrials ApS har enheden stor erfaring i at samarbejde med medicinindustrien. Det offentligt-private samarbejde er en vigtig brik i regionens indsats for at få flere medicinafprøvninger tilbage til Danmark.

  • Når nervesystemet går i selvsving

    Flere tusinde danskere går og falder om uden at fejle noget, og mange patienter besvimer pludseligt, når de for første gang skal stå ud af sengen efter en operation. Ofte er der tale om en synkope: Nervesystemet kortslutter . . .

  • Sport og hjertesygdomme

    Hvad har sport og hjertesygdomme med hinanden at gøre? Har atleter større eller mindre risiko for at dø af en hjertesygdom? Få svaret i denne udgave af VIDEN+ og se, hvordan hjertespecialisten tester en topidrætsmand fra OL-landsholdet i håndbold.

  • Astma er ikke bare astma

    VIDEN+ går denne gang tæt på astma: Test din viden, se hvordan en løbetest foregår og hør patienten fortælle om, hvordan det er at være med i forskningsprojektet MAPOut II.