Tilbage til menuen

Nyhedsarkiv 2007

Herunder kan du læse nyhedsarkivet for 2007

Urologisk klinik er landets bedste
Frederiksberg Bladet 18. december 2007, side 2
Urologisk klinik på Frederiksberg Hospital er kåret som Danmarks bedste urologiske afdeling. Det er Dagens Medicin, der har kåret landets bedste afdelinger ved at se på kvaliteten af behandlingen, service, sikkerhed og patienternes tilfredshed. Læger og sygeplejersker har også deltaget i kåringen.

- Vi gør os umage for at behandle patienterne ordentligt. Der er en ualmindelig god ånd her i afdelingen og på hospitalet. Og det er måske også forklaringen på, at vi trods et stort arbejdspres har formået at fastholde et engageret personale, siger klinikchef Peter Mogensen.

Der er i alt 15 urologiske afdelinger i Danmark.

Designprojekt på hospitalet
Frederiksberg Hospital deltager sammen med to andre af regoionens hospitaler i et projekt på Danmarks Designskole om design til sundheds- og plejesektoren.

Projektet har fokus på at sætte mennesket i centrum på designarbejdet. I alt 100 3. semesterstuderende fra designskolen arbejder med projektet og har gennemført feltstudier og interview på hospitalerne og på plejehjem.

Det 5 uger lange projekt slutter i denne uge, og de studerendes projekter vises på en udstilling

fredag den 26. oktober fra kl. 15.00 – 17.00.

I GLASSALEN på Danmarks Designskole
Strandboulevarden 47
2100 København Ø

Patienterne kan nu selv indberette fejl
Berlingske Tidende 12. september 2007, 1. sektion, side 18
Nu er det ikke kun hospitalets personale, der kan indberette fejl og dermed være med til at øge patientsikkerheden.

Som noget nyt kan patienterne på Ortopædkirurgisk klinik på Frederiksberg Hospital via en hjemmeside nu også indrapportere, hvis de oplever fejl og utilsigtede hændelser i løbet af deres behandling.

- Ofte kan der være tale om meget langvarige komplekse forløb, hvor en masse forskellige aktører er involveret i plejen og behandlingen af patienterne, og her kan der let gå noget galt.

Derfor er det utroligt vigtigt at få en løbende dialog med patienterne og få deres respons på, hvordan man kan gøre noget bedre, siger klinikchef Arne Borgwardt fra Ortopædkirurgisk Klinik.

Frederiksberg Hospital har sin egen etiske komité
Kristeligt Dagblad 27. august 2007, side 2
Frederiksberg Hospital er det eneste hospital i Danmark, der har sin egen etiske komité.

Her er de svære spørgsmål om liv og død på dagsordenen, men også drøftelse af, om personalets påklædning er for udfordrende.

- Vi har udvalg og komiteer for hygiejne, ernæring, medicin og kvalitet, men det er også vigtigt at tænke på etik i hverdagen, siger lægelig direktør Erling Birk Madsen, der er formand for komitéen.

Stort forskningsprojekt om slidgigt og overvægt
Berlingske Tidende 25. juli 2007, 1. sektion, side 11

Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital leder en nyt stort dansk forskningsprojekt, der skal belyse, hvilken effekt det kan have for overvægtige med slidgigt i knæene at tabe sig, herunder om den nedslidte brusk i knæet gendannes ved vægttab og fysisk træning.

"Vi ved, at vægttab er utrolig effektivt ved slidgigt i knæene. Smertelindringen er tre gange bedre end ved smertestillende medicin," siger forskningsprofessor, dr. med. Henning Bliddal fra Parker Instituttet. På instituttet er der store forventninger til projektet:

"Slidgigt er i høj grad en livsstilssygdom ligesom hjertesygdomme og sukkersyge, og et overbevisende resultat vil motivere slidgigtpatienter til at gøre noget ved deres livsstil," siger forskningschef ved instituttet, professor, dr. med. Bente Danneskiold-Samsøe.

Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Universitet og Nordic Bioscience A/S og er støttet af Velux Fonden.

Gode erfaringer med cyklende sygeplejersker
Berlingske Tidende 13. juli 2007, 1. sektion, side 8

Frederiksberg Hospital har siden 2005 sendt erfarne sygeplejersker fra hospitalets akut medicinske afsnit ud på cykel på Frederiksberg for at tilse ældre borgere i deres eget hjem.

Hospitalet har gode erfaringer med ordningen. De cyklende sygeplejersker, der er kaldt ud for at hjælpe hjemmeplejen, et plejehjem eller en praktiserende læge, giver både de ældre større tryghed og sparer penge på indlæggelser - ifølge afdelingens beregninger 220 indlæggelser i løbet af et år.

"Vores to udgående sygeplejersker har årelang erfaring fra afdelingen og er bestemt i stand til at vurdere, hvornår det er forsvarligt at lade de ældre blive i eget hjem. De tager sig god tid, når de visiterer de ældre. Borgerne oplever en stor kvalitet i at kunne blive hjemme i egne omgivelser," siger projektleder og AMA-oversygeplejeske, Berit Juhl.

Ny politik for hospitalets kommunikation

Frederiksberg Hospital har fået en ny kommunikationspolitik.

Den skal sammen med en strategi for kommunikationen være med til at styrke tilfredsheden hos patienterne, øge trivslen hos medarbejderne og styrke hospitalets omdømme.

På Frederiksberg Hospital gør vi allerede i dag meget ud af at kommunikere.

Både med patienterne, med hinanden og med omverdenen. Men kravene til vores kommunikation stiger.

Patienter og pårørende forventer i højere grad at blive inddraget og hørt, og vores evne til at kommunikere er vigtig for trivslen på hospitalet, for vores evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere og for vores omdømme i verdenen omkring os.

Derfor er der nu blevet udformet en kommunikationspolitik, der indeholder nogle principper for, hvordan vi som hospital ønsker, at kommunikationen skal være med vores patienter og pårørende, med hinanden internt på hospitalet og med vores omverden.

Politikken suppleres af en strategi, der konkret forholder sig til, hvor der er behov for en yderligere indsats for at forbedre kommunikationen.

Nattevagter får en lille én på øjet
Nyhedsavisen 15. juni 2007, side 29

Som nattevagt på Frederiksberg Hospital er det i orden at tage sig en lille lur på 20 minutter, hvis der ellers er tid til det.

Powernappet kan gøre en stor forskel for en travl sygeplejerske.

"Sådanne 20 minutter gør underværker. Du bliver frisk igen og slipper for en masse ulemper, der følger med natarbejde som søvnbesvær og fordøjelsesproblemer. Man bliver glad og får overskud, når man lige kan få lov til at koble af,"siger klinikoversygeplejerske Pia Berg.

"Bare muligheden for at lægge sig er skøn. Også selvom man ikke bruger det hver nat - nogle nætter er der jo travlt. Det er jo altså ikke sådan, at vi sover på arbejdet - vi slapper bare af et øjeblik, så vi kan være mere effektive resten af tiden," siger afdelingssygeplejerske Helle Vibeke Nielsen fra hospitalet.

De rene hænders hospital

Markant stigning i forbruget af håndsprit på hospitalet.

Mange patienter får en infektion under et ophold på et hospital. Den sørgelige forklaring er, at personalet ikke er gode nok til at vaske hænder og derfor overfører bakterier fra den ene patient til den næste.

På Frederiksberg Hospital har man iværksat en succesfuld kampagne for at gøre personalet bedre til at desinficere hænder i sprit – det dræber bakterierne.

Før kampagnen blev der brugt 2250 liter håndsprit om året.

Efter kampagnen er det 3384 liter – en stigning på mere end 50 procent.

Intensiv undervisning af personalet og opsætning af et betydeligt antal spritdispensere er forklaringen på de flere rene hænder.

Hygiejnesygeplejerske Jette Houlind, Frederiksberg Hospital, vil ufortrødent fortsætte med at udbrede det gode budskab om god håndhygiejne.

”En tommelfingerregel er, at hver 10. patient, som er indlagt på et hospital i Danmark får en infektion under opholdet. Den hyppigste måde at blive smittet på er ved indirekte kontakt, fx berøring af et dørhåndtag med bakterier. Jeg er sikker på, at kampagnen for bedre håndhygiejne blandt personalet vil betyde færre infektioner hos patienterne”, siger Jette Houlind.

På Frederiksberg Hospital har man endnu ikke tal på, hvor meget antallet af infektioner er formindsket efter kampagnen.

Skadestuen består (Pressemeddelelse, 02.05.07)

Frederiksberg Hospitals skadestue skal fortsat være åben 24 timer i døgnet. Men fødslerne flytter fra hospitalet. Det har politikerne i Region Hovedstaden besluttet.

I et bredt forlig besluttede politikerne i Region Hovedstaden i går mandag den 30. april at godkende hospitalsplanen for regionen med mindre ændringer.

En af ændringerne betyder, at Skadestuen på Frederiksberg Hospital fortsat skal være døgnåben. I hospitalsplanen var der ellers lagt op til at lukke Skadestuen om aftenen, natten og i weekenden.

Det politiske forlig i regionen ændrer ikke noget for fødeafdelingen på Frederiksberg Hospital. Den skal flytte til Rigshospitalet inden for de nærmeste år.

Hospitalsplanen for Region Hovedstaden betyder også, at Frederiksberg Hospital bliver styrket inden for behandling af gigt.

Frederiksberg Hospital vil fortsat rumme landets største kirurgiske center for planlagte operationer, og hospitalets medicinske center bevares også uændret.

Frederiksberg Hospital bliver nærhospital for Frederiksberg Kommune og bydelen Vanløse med i alt 130.000 borgere.

”Den politiske aftaler betyder, at Frederiksberg Hospital vil fortsætte med stort set uændrede funktioner. Dog flytter gynækologien og fødslerne, men først om nogle år. Implementeringen af hospitalsplanen bliver en omfattende proces, men det er værd at bemærke, at der skal ske en generel forbedring af de fysiske rammer til gavn for både patienter og personale,” udtaler hospitalsdirektør Stig Hvidtfeldt.

Hospitalsplanen vedtages formelt på et møde i regionsrådet tirsdag den 15. maj

Yderligere oplysninger:
Hospitalsdirektør Stig Hvidtfeldt: 38 16 30 00, stig.hvidtfeldt@frh.regionh.dk

Natåbent i Skadestuen på Frederiksberg Hospital
(01.05.07)

Et bredt forlig mandag om hospitals- og psykiatriplan for Region Hovedstaden betyder, at alle skadestuer i regionen - og altså også Skadestuen på Frederiksberg Hospital - alligevel skal holde åbent om natten.

I det oprindelige forslag til hospitalsplan var der ellers lagt op til, at det alene var de nye store akutmodtagelser, der skulle have åbent i hele døgnet.

Læs mere om forliget på Region Hovedstadens hjemmeside,
www.regionhovedstaden.dk

Støtte fra Gigtforeningen til Parker Instituttet
(13.04.07)

Tre ph.d. studerende fra Parker Instituttet har modtaget i alt 500.000 kr. til forskellige gigtrelaterede forskningsprojekter på Parker Instituttet.

Sådan er pengene fordelt mellem de tre ph.d. studerende:

Ergoterapeut Eva Währens har fået kr. 250.000 til sit projekt om udvikling af målemetoder af ADL-funktioner.

Kort om projektet
ADL-måling: hvordan fungerer gigtpatienter i hverdagen?
Vurdering af evnen til ADL (almindelig daglig levevis), dvs at foretage dagligdags gøremål er et vigtigt ergoterapeutisk redskab. Projektet sigter på at udvikle målemetoder, der ikke er afhængige af den enkelte terapeut eller klient, og som siger noget præcist om personens behov for hjælp.

Måleredskabet skal testes på patienter med leddegigt, slidgigt og fibromyalgi. Resultaterne vil få betydning for valget af behandling incl. forslag af hjælpemidler til patienter med disse sygdomme.

Læge Merete Kønig har fået 150.000 til sit projekt om billedbeskrivelse (ultralyd og MR) af knæ-og achillessener hos normale.

Kort om projektet
Knæ-og achillessener hos normale:
Studiets formål er at lave et normalmateriale på senerne foran på knæet, på achillessener og på senepladen under foden hos symptomfrie personer i alderen 20 til 59 år. I litteraturen findes der ingen normalmaterialer af senestrukturer, der berører strukturforandringer - hverken for ultralyd- eller magnetskanning.

Et normalmateriale giver bedre muligheder for at se, hvad der "i virkeligheden" er rask og sygt, og at lære variationsbredden i det normale.

Endelig har læge Anders Jespersen modtaget 100.000 kr. til sit projekt om computerstyret smertemåling hos patienter med kroniske reumatologiske lidelser.

Kort om projektet
Årsagen til kroniske smertertilstande som f.eks. fibromyalgi kendes ikke, men en del af forklaringen kan være en abnorm behandling af smerteimpulser i centralnervesystemet hos personer med sygdommen.

Computerstyret smertemåling kan være med til at afdække om denne abnorme smertebehandling er til stede, og på en mere præcis og informativ måde end andre måder at måle smerte, herunder smertetærskel og -tolerance. Resultaterne vil hjælpe til at skelne mellem patienter, der overvejende har central, henholdsvis perifer udløst smerte, idet målet er at individualisere behandlingen.

Øjenklinikken er den bedste uddannelsesafdeling
(27.03.07)

For tredje gang tildeles Frederiksberg Hospitals Øjenklinik prisen som den bedste uddannelsesafdeling i Danmark.

Det er Foreningen af Yngre Oftalmologer, der igen i år hædrer klinikken for at være et godt uddannelsessted, hvor de yngre læger får en grundig introduktion til øjenlægefaget, en god supervision, og oplever gode arbejdsforhold.

Klinikchef dr. med. Peter Bernth fra Øjenklinikken er beskeden, når han skal sætte ord på, hvad det er, der åbenbart gør Øjenklinikken til noget særligt:

- Vores succes beror i høj grad på, at vi kun har tre uddannelseslæger og 11 fastansatte speciallæger - ikke alle afdelinger har de muligheder, vi har. Men når det er sagt, tager vi det alvorligt, at de uddannelsessøgende kommer i reel mesterlære.

Den forpligtelse betragter vi nærmest som et borgerligt ombud. Der er altid nok erfarne læger til at spørge til råds og
til at undervise og supervisere.

Øjenklinikken er også i andre henseender ”som at komme i paradis” for en vordende øjenlæge:

- De har mulighed for at medvirke i kliniske forskningsprojekter, vi har systematisk ugentlig undervisning og de får en basal indføring i kirurgi.

Dertil kommer, at vi foretager over 5000 operationer og har 25.000 konsultationer om året, og at vi ikke mindst prioriterer at have det godt med hinanden, tilføjer Peter Bernth.

Ros fra Irland (24.03.07)

En patient fra Irland skriver hjertevarmt læserbrev i Irish Times om sit ophold på Frederiksberg Hospital.

Patienternes taknemmelighed kender ofte ingen grænser, heller ikke landegrænser.

I Irish Times har en patient på Frederiksberg Hospital, Simon Ball fra Dublin, udtrykt sin hjertevarme følelser fra sit ophold på hospitalet.

Han blev indlagt på vores skadestue kort efter nytår under et besøg i ”the beautiful city of Copenhagen”.

Han var kommet til at spise mad med nødder, og det er ikke godt, når man er allergisk over for nødder – han var ved at gå i chok.

Simon Balle husker tydeligt, at ”within one minute I was in a spotlessly clean room” og i løbet af de efterfølgende minutter blev han formfuldendt behandlet for sit allergiske chok.

Han roser, at han blev indlagt og løbende tilset af kompetente læger og sygeplejersker. Måske han er særlig glad for sygeplejerskernes nærvær og professionalisme. Han skriver i læserbrevet til Irish Times:

- After af peaceful night, I was awakened the following morning by a particularly lovely Scandinavian nurse. She gave me a menu from which I was to choose my breakfast: fresh fruit, tea, toast, Danish ham, etc. Samme sygeplejerske fulgte ham til taxi’en, - gave me a handshake, a hug, and a cheery goodbye.

Simon Ball slutter af med et håb om, at behandlingen på de irske hospitaler kan hamle op med hans oplevelser på Frederiksberg Hospital.

Virker healing mod gigt? (22.03.07)

Verdens første klinisk-kontrollerede, dobbeltblinde, randomiserede undersøgelse af, om healing virker på patienter med leddegigt, finder sted på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital.

”Vi vil ved hjælp af evidensbaseret medicin måle og veje størrelsesordenen af fænomenet healing”, forklarer cand. scient., ph.d.-studerende Robin Christensen fra Parker Instituttet.

I alt 105 patienter vil deltage i undersøgelsen og efter lodtrækning blive inddelt i tre grupper:

35 patienter fungerer som kontrolgruppe, hvilket vil sige, at de ingen healing modtager.

De resterende 70 patienter møder hver tredje uge igennem et halvt år op i Reumatologisk Ambulatorium, hvor de modtager ’tilsyneladende healing’.

Det betyder, at kun halvdelen af patienterne vil blive healet af en professionel healer i lidt under et kvarter, mens den resterende halvdel af patienterne vil blive ’healet’ af en ikke-healer.

For de 70 deltagere gælder, at begge parter – både behandlere og patienter – er såkaldt blindede:

Patienterne vil blive udstyret med såvel høreværn som briller og kan således ikke se og høre deres healer.

Inden for healing er der mange skoler, men den type, der anvendes i undersøgelsen, er healing uden berøring, idet det er forudsætningen for at dobbeltblinde undersøgelsen, hvilket er nødvendigt i forhold til at opnå et videnskabeligt validt resultat.

Reaktionerne på, at afdelingen vil underkaste healing de samme målemetoder, som er gældende inden for lægevidenskaben, har været blandede. Healernes forening, Healer Ringen, har i et brev til Parker Instituttets forskningschef professor Bente Daneskiold-Samsøe givet udtryk for, at instituttet ikke vil healingen det godt, mens enkelte healere har udtrykt begejstring over, at det etablerede sundhedsvæsen nu endelig blåstempler healing.

Men sandheden ligger et sted midt imellem. - Vi vil gerne bidrage til at få den lægevidenskabelige og den alternative verden til at mødes. Og vores tilgang til denne undersøgelse er åbenhed. Derudover er jeg ikke bleg for at indrømme, at det vil være spændende at finde ud af, hvad tankens kraft kan afstedkomme, lyder det fra Robin Christensen.

Måske mere end placebo For hvis det går som litteraturen forudsiger, vil alene placeboeffekten gøre, at de to grupper, der modtager troen på at en given behandling virker. Menneskelig omsorg og terapeutisk berøring kan få patienter til at opleve, at deres smerter mindskes.

Det, der vil gøre vores undersøgelse virkelig kontroversiel, er, hvis vi finder en såkaldt statistisk signifikant forskel mellem de to grupper, der modtager ’tilsyneladende healing’ – altså hvis rigtig healing viser sig at lindre smerterne bedre end tilsyneladende healing. Men det er stadig ikke i sig selv et argument for at godkende behandlingen i det offentlige
system, understreger Robin Christensen:

- I så fald mangler vi stadig en biologisk plausibel forklaring på, hvordan det virker. Og det vil kræve mange flere undersøgelser. Næsten uanset udfaldet af undersøgelsen er reumatologerne ikke til sinds at ændre ved den konventionelle behandling. Healing vil i bedste fald kun få status af additiv behandling uanset offentlige tilskudsforhold.

Med de eksisterende biologiske lægemidler er de fleste leddegigtpatienter sikret en effektiv behandling af deres kroniske sygdom, fastslår Robin Christensen. Undersøgelsen har fået ekstern økonomisk støtte fra Gigtforeningen og IMK-Fonden.

Tilfredse patienter på Frederiksberg Hospital
(27.02.07)

Den nye landsdækkende Undersøgelse "Patienters oplevelser på landets sygehuse 2006" viser, at patienterne på Frederiksberg Hospital er blandt de mest tilfredse i Region Hovedstaden.

Frederiksberg Hospitals direktion har denne kommentar til resultatet af undersøgelsen:

"Det glæder os, at vores ambition om at forene nærhed med kvalitet og effektivitet også er lig med tilfredse patienter.

Vi er især stolte over patienternes tillid til vores lægers faglige dygtighed – hele 95,4 procent af vores patienter erklærer, at de har tillid til hospitalets lægelige ekspertise.

Også i oplevelsen af medinddragelse, kommunikation & information får Frederiksberg Hospital gode karakterer af patienterne.

Den høje grad af tilfredshed hos patienterne tillader vi at kæde sammen med mange års systematisk arbejde med kvalitetssikring, herunder ikke mindst akkreditering efter Joint Commissions standarder – et arbejde, som vi vil fortsætte og intensivere i forhold til at opfylde målene i Den Danske Kvalitets Model.

Selv om Frederiksberg Hospital har forbedret sig på de fleste parametre for patientoplevet kvalitet siden Enheden for Brugerundersøgelser begyndte at udføre sine målinger, er der dog områder, som vi må se på med et særligt kritisk blik, fx de fysiske forhold og medinddragelse af patienterne."

Hospitalsdirektionen

Fakta om undersøgelsen
Det er fjerde gang, at Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser er foretaget af sygehusejerne (regionerne) og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fællesskab.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, som er sendt til 26.313 patienter,der er udskrevet i perioden medio marts til medio juni 2006. 15260 patienter svarende til 58 % af patienterne har deltaget i undersøgelsen.

Teksten på de i alt tre bannere er: "Frederiksberg Hospital - Et hospital i Region Hovedstaden".
Bannerne er sat op på portbygningen, på jordemodercentret og på murværket i mellem de to bygninger.

- Vi har valgt at sætte bannere op ud mod Nordre Fasanvej for at markere over for borgerne på Frederiksberg, at Frederiksberg Hospital fra at være et hospital i Hovedstadens Sygehusfællesskab nu er en del af Region Hovedstaden.

Det er en stor begivenhed.

Vi kommer til at indgå i Danmarks største fællesskab af hospitaler. På Region Hovedstadens i alt 10 hospitaler er vi 26.000 medarbejdere.

Baggrunden for bannerne er også stolthed. Vi synes, at vi er rigtig gode her på Frederiksberg Hospital. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der bag ved de gamle mure og grønne planter ligger et moderne og velfungerende hospital, siger hospitalsdirektør Stig Hvidtfeldt.

Bannerne bliver taget ned igen i uge 6.

Styr på amningen på Frederiksberg
Frederiksberg Bladet 2. januar 2007, side 17
En ny undersøgelse fra Frederiksberg Hospital viser, at mødrene på Frederiksberg har godt styr på amningen.

Før 2003 var det kun halvdelen af de fødende, der ammede fire måneder efter fødslen. Nu er det 80 procent.

- Tidligere var vi måske ikke så gode til at informere om amningen, og holdningen til amning var delt blandt personalet.

I dag er vores udgangspunkt enstrenget information og en fælles holdning til amning, som går ud på, at vi støtter og vejleder den enkelte mor i selv at lægge sit barn til brystet, siger klinikoversygeplejerske Vibeke F. Jacobsen, som sammen med sygeplejerske Dorthe Jørgensen har lavet undersøgelsen.

Succes med ammestue
Fremgangen skyldes også, at fødeafdelingen har haft succes med at etablere en ammestue. Her kan mødre under indlæggelse udveksle erfaringer under kyndig supervision.

Frederiksberg Hospital - en del af Region Hovedstaden
(20.12.06)
Frederiksberg Hospital er per 1. januar 2007 en del af den nye Region Hovedstaden og dermed et af regionens universitetshospitaler. Det sker som led i strukturreformen, hvor amterne og H:S nedlægges og erstattes af fem regioner.

Psykiatrisk Afdeling skilles ud
Samme dato skilles Psykiatrisk Afdeling ud fra hospitalet for at blive samlet med regionens andre psykiatriske afdelinger i en ny Psykiatrivirksomhed.

Hospitalsplan på vej
I løbet af 2007 vedtager det nye Regionsråd en hospitalsplan, der fastlægger, hvordan de lægelige specialer fremover skal organiseres på hospitalerne i regionen.

Læs mere om Region Hovedstaden og hospitalsplanen på regionens hjemmeside www.regionhovedstaden.dk.

Redaktør

Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk