Tilbage til menuen

Telemedicin baner vejen for en tredje sektor

Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital  er godt i gang med en nyt koncept, der erstatter hospitalernes primære opgaver med telemedicin.
Projektet "Det Virtuelle Hospital" fra Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital kan bane vejen for den fagne nye verden, hvor kroniske patienter undersøges og behandles i eget hjem og dermed slipper for at blive indlagt på hospitalet. Det skriver Ugeskrift for Læger den 26. april 2010.

Ifølge overlæge og forskningsleder Klaus Phanareth blev enheden i begyndelsen mødt med megen skepsis.

Nu er både den internationale og presse og politikerne imidlertid blevet opmærksomme på de mange fordele ved projektet.

- Telemedicin handler ikke kun om teknologi. Det er også en ideologi, som stiller store krav til nytænkning og reorganisering af hele sundhedsvæsnet.

Traditionelt er sundhedsvæsnet jo bygget op af de her monstrøse sektorer, der altid har haft svært ved at kommunikere med hinanden.

Men telemedicinen giver os mulighed for at samarbejde, kommunikere og koordinere på tværs af sektorerne og møde patienterne, hvor de er.

Vi flytter så at sige sundhedsvæsnet ud til patienterne - og bliver i stand til at få en tværsektoriel sammenhæng i patientforløbet uden problemer. Vi skaber simpelthen den tredje sektor," fortæller Klaus Phanareth.


Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk