Tre medicinske afsnit på Frederiksberg Hospital har samlet erfaringer med en ny metode, der tidligt udpeger de patienter, der er ved at udvikle kritisk sygdom. Metoden indføres nu på alle medicinske afsnit.
Medarbejderne i Akut modtageafsnit (AMA) og sengeafsnit M2, Medicinsk Afdeling, samt sengeafsnit H4, Reumatologisk Afdeling, har siden 1. februar samlet erfaringer med metoden Early Warning Score (EWS).
Formålet med EWS er at få identificeret de patienter, der er i fare for at udvikle kritisk sygdom, samt give medarbejderne nogle helt klare kriterier for, hvordan de så skal agere.
Målinger af patientens puls, blodtryk, vejrtrækning, bevidsthedsniveau, temperatur og urinproduktion udløser alle en såkaldt score på en skala fra 0 til 3. Scorerne tælles så sammen til en total score.
For hver totale score er der klare anvisninger på, hvad man skal gøre som sygeplejerske eller plejepersonale - fx hvornår en patient skal tilses af en læge - og det er er fordel i hverdagen, ikke mindst for de mindre erfarne medarbejdere.
EWS gør en forskelMetoden har fået en god modtagelse i afsnittene. Medarbejderne har oplevet, at EWS gør en forskel og hjælper dem med at identificere de patienter, der har behov for tættere observation.
Erfaringerne har været så gode, at metoden hurtigst muligt indføres på alle afsnit i Reumatologisk Afdeling og i Medicinsk Afdeling.
- Vi håber at være i gang på alle de resterende afsnit efter sommerferien. Først skal medarbejderne undervises i metoden, og så skal den integreres i de arbejdsgange, der i forvejen er i afsnittene, siger klinisk oversygeplejerske i Reumatologisk Afdeling, Merete Lehmkuhl, og Tina Lynge, klinisk oversygeplejerske i Medicinsk Afdeling.
Ny Artroseklninik på Frederiksberg Hospital skal hjælpe gigtpatienter med at slanke sig, så de undgår operation.
Information fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Frederiksberg Hospital.
Koordinerende Forskningsenhed i gang med projekt, der skal undersøge sammenhængen mellem blodtryk, træning og smerter.
Fra fredag den 20. januar har ambulatoriet adresse i helt nyindrettede lokaler på vej 2, indgang 1.