Patienter vil gerne være med i undervisningsforsøg

Kan det at se en instruktionsvideo være et slags bindeled mellem træning på dukker og praksis på en patient af kød og blod? Det skal et forsøg, som Urologisk Ambulatorium og Københavns Universitets Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) står bag, svare på.

Medicinstuderende Tobias Todsen er færdig med at gøre kateteret klar på bordet. Nu skal patienten gøres klar, så kateteret kan blive ført op til blæren. Klinisk oversygeplejerske Inger-Marie Thiele og forskningssygeplejerske Helle Pedersen ser til. For alt, hvad den studerende gør, og måden, han kommunikerer med patienten på, bliver registreret i et særligt skema udviklet til formålet.

60 frivillige medicinstuderende på deres 4. studieår deltager. De bliver på CEKU undervist i at anlægge blærekateter, blandt andet ved at øve sig på dukker. En uge efter skal de så ud på Frederiksberg Hospital og anlægge et blærekateter på en rigtig patient. Halvdelen af de studerende vil kort forinden se instruktionsvideoen, mens den anden halvdel er kontrolgruppe.

Inde hos patienten bliver de unges kunnen nøje overvåget og vurderet af klinisk oversygeplejerske Inger-Marie Thiele og forskningssygeplejerske Helle Pedersen. Og deres notater vil blive samlet i en rapport, der til februar vil gøre os klogere på, om videoen virker efter hensigten.

Patienter vil gerne lægge krop til
Samarbejdet er kommet i stand via professor Charlotte Ringsted, CEKU, og en af ambulatoriets overlæger, Jesper Eldrup, og det har ikke været svært at få patienterne til at stille op, forklarer Helle Pedersen:

- Vi spørger selvfølgelig kun de ”rutinerede” patienter, der hele tiden har et blærekateter og som kommer her for at få det skiftet - slet ikke akutte eller mere komplicerede patienter. Derfor siger næsten alle ja til at være med, og de fleste er ikke bekymrede over at lade en uerfaren medicinstuderende komme til. På sigt styrker det her jo også sikkerheden og behandlingen af patienterne, siger hun.

Alle har lært noget
De mange medicinstuderende gør et positivt indtryk på ambulatoriet, selvom det også har været tidskrævende for de sygeplejersker, der ud over observatørerne også er til stede for at kunne træde til, hvis det skulle blive nødvendigt.

- I stedet for 10 minutter skal de måske bruge en halv time hver gang, men det har også været sjovt og anderledes. De studerende er søde, kommer til tiden, er glade for at få chancen og vil jo rigtig gerne lytte og lære. Én kom forgæves helt fra Helsingør, da patienten ikke dukkede op. Men den studerende mødte op igen næste dag og fik prøvet at anlægge kateter på en patient, siger Inger-Marie Thiele og fortsætter:

- Måske er der andre steder, hvor det er oplagt at lave et tilsvarende samarbejde mellem hospital og uddannelsessted. En af styrkerne ved Frederiksberg Hospital er jo, at vi er et overskueligt hospital, hvor vi taler sammen på kryds og tværs af afdelinger og faggrupper, og hvor det derfor kan være nemmere at sætte nye typer af projekter i søen, siger hun.

Tak til ildsjælene på ambulatoriet
Tobias Todsen, der er ansvarlig for alt det praktiske omkring forsøget, roser ambulatoriet for den gode vilje og samarbejdet:

- Helle Pedersen, Inger-Marie Thiele, Jesper Eldrup og resten af ambulatoriet har udført et kæmpe stykke arbejde, der ellers havde betydet, at forsøget ikke var blevet til noget. For når man skal lave forskning i den medicinske uddannelse, er det meget nemmere at lave et studie, der undersøger, hvor god man er til at behandle en dukke end en rigtig patient.

- Men da det jo er patienterne, vi gerne vil give en bedre behandling, så det er vigtigt, at hospitalerne vil samarbejde med universitetet om at udvikle uddannelsen. Og det er Urologisk Ambulatorium på Frederiksberg Hospital et godt eksempel på, siger Tobias Todsen, der har arrangeret forsøget sammen med medstuderende Mikael Henriksen.