Tilbage til menuen

Nyd en gåtur på hospitalets område

På trods af regn og rusk var der mødt en del op til genindvielsen af Hjertestien onsdag den 27. oktober. Hjertestien fremstår nu med 92 nye skilte og flere nye sving på ruten.
Ved genindvielsen bød formanden for Sundheds – og Omsorgsudvalget i Frederiksberg Kommune Flemming Brank og hospitalets vicedirektør Ane Friis Bendix velkommen.

Flemming Brank benyttede lejligheden til at sige, at Hjertestien skal henlede opmærksomhed på både kærlighed og helbredet. Stien giver mulighed for motion, og motion er godt for hjertet. Motion kan være godt at dyrke i selskab af andre, hermed kom kærligheden ind. Flemming sluttede talen af med at sige, at det aldrig er for sent at komme i form. 



Ane Friis Bendix fortalte i sin tale, at Hjertestien er 5 år gammel, idet den blev indviet første gang ved Personaletsdag i 2005. Hun viste de nye plancher frem, der er produceret i forbindelse med genindvielsen og gav en planche til Frederiksberg Sundhedscenter. Ane opfordrede herefter alle deltagerne til at afprøve Hjertestien.



Navnet Hjertestien er taget fra hjerteforeningen som rent faktisk har fået registreret en del Hjeretestier rundt omkring i landet. De kan alle findes på Hjerteforeningens hjemmeside.

Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk


Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk