Uddannelse og nye måder at gøre rent på er nøgleordene i en ny 7-punkts plan, som Frederiksberg Hospital og rengøringsfirmaet Elite Miljø har lagt frem. Læs også Frederiksberg Bladets reportage fra rengøringen på Frederiksberg Hospital.
Det blev til dumpekarakter, da kontrollører udefra i januar var på besøg for at tjekke, om der var rent nok på hospitalets toiletter, sengestuer og operationsgang. Kun fem procent af lokalerne blev godkendt. Det må ikke ske igen.
Derfor har hospitalets direktion og driftschef samt Elite Miljø, som rengøringen er udliciteret til, sat sig sammen og lavet en 7-punkts plan, der skal sikre, at Frederiksberg Hospital klarer sig godt, næste gang kontrollørerne kommer.
Kodeord: UddannelseUddannelse går igen mange steder i planen: Rengøringsmedarbejderne og -lederne skal lære om hygiejne og om, hvordan de gør rent efter det system, INSTA 800, som den eksterne kontrol kører efter. Og så skal de på kursus og tale om værdier og holdninger til deres arbejde, og om hvor vigtig det er for patienterne og hospitalet.
- Medarbejderne gør en god indsats allerede nu, men vi er nødt til at satse mere på uddannelse, så vi kan være sikre på, at vi lever op til de standarder, vi bliver bedømt på, siger driftschef Carsten Olesen.
Hvem gør hvad?Et andet vigtigt punkt i planen er, at alle fremover skal være mere bevidste om, hvordan ansvaret er fordelt mellem rengøringsmedarbejderne og de andre medarbejdere på hospitalet.
- For eksempel skal rengøringsmedarbejderne holde såkaldt rullende materiel rent, mens tastaturer, vores små håndholdte computere og skannere i medicinrummene er en sygeplejeopgave, som afdelingssygeplejersken har ansvaret for, siger Carsten Olesen.
Færre patienter med resistente bakterierAt hospitalet klarer sig dårligt i den seneste rengøringskontrol afspejler sig heldigvis ikke i smitterisiko og faren for infektioner. Frederiksberg Hospital overvåger løbende antallet af patienter med resistente bakterier, og det tal er ikke steget i 2009 - der er endda tale om et lille fald.
Fakta - Den nye 7-punkts plan:
Ny Artroseklninik på Frederiksberg Hospital skal hjælpe gigtpatienter med at slanke sig, så de undgår operation.
Information fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Frederiksberg Hospital.
Koordinerende Forskningsenhed i gang med projekt, der skal undersøge sammenhængen mellem blodtryk, træning og smerter.
Fra fredag den 20. januar har ambulatoriet adresse i helt nyindrettede lokaler på vej 2, indgang 1.