Svenske sygeplejestuderende til introduktion på Frederiksberg Hospital.
Svenske sygeplejestuderende og studerende til social- og sundhedsassistent indgår som noget nyt i Frederiksberg Hospitals strategi for rekruttering.
En række studerende, primært sygeplejestuderende, fra Malmö Universitet – Hälsa och Samhälle har været på introduktion på Frederiksberg Hosptial.Mandag den 8. juni mødte 14 sygeplejestuderende fra Malmö Universitet – Hälsa och Samhälle op på hospitalet til introduktion.
De studerende mødte blandt andre fungerende hospitalsdirektør Anna Guttesen. De fik også en god snak om løn og arbejdsforhold med den svenske sygeplejerske Thomas Richthoff, som er ansat på Reumatologisk Afdeling, og den svenske social- og sundhedsassistent Christina Säwenfalk, ligeledes fra Reumatologisk Afdeling.
”Vi betragter efterhånden Malmø og det sydlige Sverige som en del af vores nærområde, når det gælder rekruttering af nye medarbejdere til Frederiksberg Hospital.
Svenske sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har et højt fagligt niveau, og svenskerne lærer hurtigt at tale dansk. Vi har svenske sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansat og er meget tilfredse.
Derfor er det naturligt for os at gøre svenske studerende interesserede i at få job hos os.
Det er første gang, at vi laver en indsats målrettet svenske studerende, men det bliver næppe sidste gang”, udtaler Anne Hertz Rose, chef for HR & Udvikling.
Ny Artroseklninik på Frederiksberg Hospital skal hjælpe gigtpatienter med at slanke sig, så de undgår operation.
Information fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Frederiksberg Hospital.
Koordinerende Forskningsenhed i gang med projekt, der skal undersøge sammenhængen mellem blodtryk, træning og smerter.
Fra fredag den 20. januar har ambulatoriet adresse i helt nyindrettede lokaler på vej 2, indgang 1.