Halvdelen af akut medicinske patienter er underernærede

Mange ældre mennesker får simpelthen ikke nok at spise og drikke i deres eget hjem.

Det kan læger og sygeplejersker på Akut Modtage Afsnit på Frederiksberg Hospital gang på gang konstatere, når patienterne bliver indlagt.

Derfor har afdelingen taget det usædvanlige skridt at ansætte en klinisk diætist, som kan være med til at tage imod patienten allerede ved indlæggelsen.

Formålet er, at klinisk diætist Stine Kjær skal hjælpe de mange akutte medicinske patienter, som forud for indlæggelsen på Akut Modtage Afsnit ikke har fået nok mad og drikke. Stine Kjær skal også udstikke rammerne for en kostplan for de ernæringstruede patienter, som de bør følge, når de bliver udskrevet.

En opgørelse fra Akut Modtage Afdeling viser, at halvdelen af alle patienter ved indlæggelsen er underernærede eller i risiko for at være underernærede.

Underernærede mennesker har en dårlig livskvalitet og har let ved at blive syge.

De er ofte trætte og depressive. Personer, som ikke får nok at spise og drikke, plages også af hukommelsesbesvær. De taber muskelmasse og, ikke mindst, deres immunforsvar er nedsat. 

- Det er typisk ældre, ensomme mennesker, som bliver indlagt i en dårlig ernæringsmæssig tilstand. De har ikke overskud til at lave mad. De springer måltider over, fordi de ikke har appetit – og så kommer de pludselig ind i en ond cirkel, som er svær at bryde, udtaler Stine Kjær.

Ledende klinisk diætist Vibeke Sode, Frederiksberg Hospital, pointerer, at det er en stor og kompleks opgave at hjælpe de ældre med at få appetitten igen.
 
- Desværre er det som så meget andet et problem med social slagside. Hvis man har en god familie eller uddannelse, har man større sandsynlighed for at have et godt netværk eller resurserne til selv at opsøge et, siger Vibeke Sode.

- Det er vigtigt, at oplysningerne om patienternes ernæringsstatus kommunikeres videre til kommunen og egen læge. Vi har derfor lavet et postkort  med en fortrykt tekst, som lægerne kan bruge som støtte, når de dikterer afsnittet om ernæring i epikrisen. Postkortet udfyldes af diætisten, når hun har lavet en ernæringsplan og lægges forrest i journalen.

- Postkortet skal selvfølgelig ikke erstatte den kommunikation der allerede foregår mellem sygeplejerskerne og hjemmeplejen  vedrørende ernæring, pointerer Vibeke Sode.