Borgere i Vanløse med medicinske sygdomme skal fremover behandles på Frederiksberg Hospital.
Borgerne i Vanløse, som får behov for behandling af medicinske lidelser, hører per 1. juni ikke længere til Hvidovre Hospital, men til Frederiksberg Hospital.Ændringen er et led i Region Hovedstadens hospitalsplan.
I korthed går planen ud på, at borgere i Vanløse med medicinske sygdomme skal behandles på Frederiksberg Hospital. Det gælder både akutte medicinske sygdomme samt planlagte medicinske behandlinger og indlæggelser.
Det kan fx dreje sig om rygerlunger, lungebetændelse, blodpropper, brystsmerter, betændelse i hjerteklapperne, gigt og en lang række af alderdommens almindelige sygdomme.
Vanløses borgere, som har brug for genoptræning i forbindelse med medicinske sygdomme, fx sygdomme i musklerne og skelettet, skal ligeledes fremover til Frederiksberg Hospital.
Patienter fra Vanløse, som søger skadestue, kan også fremover tage til Frederiksberg Hospital.
Skadestuen på Frederiksberg Hospital har åben 24 timer i døgnet og tager sig af alle skader bort set fra skader, som kræver operation, fx et brækket ben. Patienter med sygdomme og skader, som ikke kan behandles på Frederiksberg Hospital, bliver sendt til skadestuen på Bispebjerg Hospital.
Frederiksberg Hospital har ligesom Hvidovre Hospital certifikat for den højeste kvalitetsgodkendelse, som udstedes af det amerikanske institut Joint Commission International.
Ny Artroseklninik på Frederiksberg Hospital skal hjælpe gigtpatienter med at slanke sig, så de undgår operation.
Information fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Frederiksberg Hospital.
Koordinerende Forskningsenhed i gang med projekt, der skal undersøge sammenhængen mellem blodtryk, træning og smerter.
Fra fredag den 20. januar har ambulatoriet adresse i helt nyindrettede lokaler på vej 2, indgang 1.