Tilbage til menuen

Hospitalet med de mange tilfredse patienter

Frederiksberg Hospital ligger i front i en rapport om patienternes tilfredshed på alle regionens 13 hospitaler.
Patient undersøges på Øjenklinikken

Patienterne har talt:

Frederiksberg Hospital er det hospital i Region Hovedstaden, som får flest positive vurderinger af patienterne - kun slået på stregen af specialhospitalet Hørsholm Hospital.

Det viser en ny undersøgelse fra Enheden for Brugerundersøgelser, som har spurgt 43.567 patienter om deres tilfredshed med hospitalerne øst for Storebælt.

Patienterne skulle vurdere hele 41 områder, fx lægernes faglige kompetence, indholdet af den skriftlige information og oplevelse af ventetiden.

Alle hospitaler blev herefter målt i forhold til hinanden på alle 41 målepunkter – om de lå over, under eller på gennemsnittet.

Frederiksberg Hospital har sammen med specialhospitalet Hørsholm Hospital i særklasse de mest tilfredse patienter. På 28 målepunkter lå Hørsholm Hospital over gennemsnittet. Frederiksberg Hospital havde 26 punkter over gennemsnittet. Hospitalet, som kom på tredjepladsen med hensyn til patienternes tilfredshed havde 18 målepunkter over gennemsnittet.

Som det eneste hospital af Region Hovedstadens 13 hospitaler havde Frederiksberg Hospital ingen målepunkter under gennemsnittet.

Hospitalsdirektør Stig Hvidtfeldt
Om undersøgelsen siger hospitalsdirektør Stig Hvidtfeldt:

”Vores vision er at være hospitalet, der anbefales, så jeg er naturligvis meget stolt af det flotte resultat. Det bekræfter, at vi har nogle meget professionelle og dygtige medarbejdere, der formår at give patienterne en behandling, som lever op til patienternes forventninger.

Vi har ikke til hensigt at hvile på laurbærrene. Der er stadig områder, som vi kan forbedre. For eksempel at patienterne skal have en kontaktperson under indlæggelsen.

Jeg er måske særlig stolt af, at det er lykkedes os at opnå en så høj grad af tilfredshed hos patienterne i et år præget af store forandringer på hospitalet. Vi er stadig i gang med at gennemføre Region Hovedstadens hospitalsplan, som betyder fusioner, ændringer af afdelinger og ombygninger.

Men det, som her og nu optager os mest på hospitalet er imidlertid ikke de gode vurderinger fra patienterne, men strejken. Selv om vi gør alt for, at patienter og pårørende skal mærke så lidt til konflikten som muligt, ser vi frem til forhåbentlig snart at kunne yde vores sædvanlige gode behandling og pleje igen.”


Tabel

Tabellen viser henholdsvis Region Hovedstadens og hospitalernes placeringer på de 41 spørgsmål i undersøgelsen, som kan opdeles i positive og negative svar. Tabelforklaring: O = over gennemsnittet, U = under gennemsnittet, G = adskiller sig ikke signifikant fra gennemsnittet. * = kan ikke placeres pga. for få besvarelser.

 

O

G

U

*

Region Hovedstaden

2

20

19

 

Hørsholm Hospital

28

4

5

4

Frederiksberg Hospital

26

15

0

 

Rigshospitalet

18

16

7

 

Gentofte Hospital

8

23

10

 

Glostrup Hospital

4

31

6

 

Bornholms Hospital

4

20

16

1

Herlev Hospital

4

18

19

 

Frederikssund Hospital

2

28

11

 

Hvidovre Hospital

2

23

16

 

Hillerød Hospital

1

31

9

 

Amager Hospital

1

29

11

 

Bispebjerg Hospital

1

19

21

 

Helsingør Hospital

1

13

27

 

Kilde:

Tværregional undersøgelse af patientoplevelser 2007 – Region Hovedstaden.

Koncern Plan og Udvikling – Enheden for Brugerundersøgelser. April 2008


Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk