Vi arbejder for at skabe sikre rammer for patienterne. Bl.a. ved at skabe et hospital med hukommelse, hvor medarbejderne lærer af de hændelser og fejl, som patienterne pådrages utilsigtet.
Fem af de indberettede hændelser var i kategorien af de alvorligste hændelser. Fald og medicineringsfejl udgjorde den største del af hændelserne i 2007. Det samme var tilfældet i 2006 og 2005, og samme mønster ses på landsplan.
Der er fulgt op på de rapporterede hændelser gennem såkaldte kerneårsagsanalyser, hvor hændelserne bliver analyseret, og hvor der bliver fundet løsningsmodeller for, hvordan hændelserne kan undgås. Der bliver også fulgt op på hændelserne lokalt i hospitalets klinikker og afdelinger.
Stuegang om patientsikkerhedPå Frederiksberg Hospital gennemføres der jævnligt - syv gange i 2007 - patientsikkerhedsstuegange, der skal forebygge utilsigtede hændelser. Her går et medlem af hospitalsdirektionen sammen med den lokale ledelse på en afdeling en runde i afdelingen og stiller en række spørgsmål til personale og evt. også patienter og pårørende. Spørgsmålene er overordnede som f.eks. ”hvordan forebygger vi, at der sker utilsigtede hændelser her i afsnittet.”
Hospitalet deltager desuden i den nationale patientsikkerhedskampagne, Operation Life, som blev iværksat i 2007. Her har Frederiksberg Hospital valgt at fokusere på tre områder:
Herudover har hospitalet fra 2007 fået særligt fokus på seks internationale patientsikkerhedsmål, som bl.a. handler om forebyggelse af patientfald, forvekslingskirurgi og hospitalsinfektioner. Områder, hvor hospitalet fik ros, da det i marts 2008 blev genakkrediteret af det amerikanske akkrediteringsfirma Joint Commissions International.
Ny Artroseklninik på Frederiksberg Hospital skal hjælpe gigtpatienter med at slanke sig, så de undgår operation.
Information fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Frederiksberg Hospital.
Koordinerende Forskningsenhed i gang med projekt, der skal undersøge sammenhængen mellem blodtryk, træning og smerter.
Fra fredag den 20. januar har ambulatoriet adresse i helt nyindrettede lokaler på vej 2, indgang 1.