Tilbage til menuen

Fyrtårnet inden for gigtforskningen

Store roser fra Helle Ulrichsen til Parker Instituttet.
Helle Ulrichsen

Onsdag d. 23. april var der reception på Parker Instituttet. Anledningen var den rekordstore donation på 43.1 mio. kroner, som instituttet og Frederiksberg Hospital for nylig har fået, og de inviterede var blandt andre de fonde, der gennem årene har støttet Parker Instituttet og dermed regionens forskning.

Blandt gæsterne var også hospitalsdirektør Stig Hvidtfeldt og regionsdirektør Helle Ulrichsen.

 I sin tale sagde Helle Ulrichsen blandt andet:

”Parker Instituttet blev i det små startet i 1999, og har nu udviklet sig til et fyrtårn inden for gigtforskningen.

Det er takket være den fondsstøtte og de ildsjæle, der satte og stadig sætter forskning i gang. Hvem kunne se det, dengang for næsten 10 år siden? Det kunne The Oak Foundation sammen med flere andre fonde. De troede på substansen i planerne.

Der er bestemt også et stort behov for at udvikle både diagnostik og behandling inden for det, der helt korrekt hedder sygdomme i bevægeapparatet, for ifølge ”Folkesundhedsrapporten” fra 2007, er det den sygdomsgruppe, hvor flest gode leveår går tabt.

Disse sygdomme giver for eksempel anledning til en fjerdedel af nye tildelte førtidspensioner. Kort fortalt koster alle gigtsygdomme i Danmark ca. 50 milliarder om året!”


Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk