Tilbage til menuen

Det Etiske Råd på besøg

Formand for Det Etiske Råd Peder Agger drøftede onsdag medicinsk etik og sundhedsvæsenet med personalet på Frederiksberg Hospital.
Peder Agger

Formand for Det Etiske Råd professor Peder Agger og medlem af rådet overlæge dr. med. Gunna Christensen gæstede onsdag morgen et fyldt auditorium på Frederiksberg Hospital. Her drøftede de medicinsk etik og sundhedsvæsenet med læger og andre sundhedsprofessionelle fra hospitalet.

Peder Agger forklarede blandt andet om rådets arbejde og struktur, mens Gunna Christensen diskuterede sygdomsscreeninger - fx hvad bør man overveje, inden man introducerer nye screeninger og balancen mellem de udgifter, der er forbundet med screeninger, og gevinsten ved at opdage sygdomme i tide.

Peder Agger og Gunna Christensen var inviteret af hospitalets etiske komite. Frederiksberg Hospital har som det eneste hospital i Danmark en klinisk etisk komite. Komiteen består af læger, sygeplejersker, hospitalspræsten og patientvejlederen. Den lægelige direktør er formand for komiteen, der jævnlig mødes for at drøfte aktuelle etiske dilemmaer og spørgsmål fra hospitalet.


Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk