112 er et alarmnummer som du kun skal bruge, hvis der er brug for akut hjælp. Læs om hvilke informationer alarmcentralen skal bruge og hvordan du skal forholde dig.
Hvad er 112?
112 er et alarmnummer.
Ved akut tilskadekomst og akut sygdom, hvor der er brug for øjeblikkelig hjælp, kan du ringe 112.
Ring kun 112, hvis der er brug for akut hjælp.
Når du ringer 112
Når du ringer 112, får du kontakt med en alarmcentral.
På alarmcentralen vurderer alarmoperatøren om der er brug for ambulance, brand- og redningskøretøjer og/eller politi.
På alarmcentralen vil du blive spurgt om følgende:
Så snart alarmoperatøren ved, hvad der er sket og hvor det er sket, bliver hjælpen sendt af sted. Men alarmoperatøren vil herefter spørge om yderligere detaljer og evt. give vejledning om, hvad du kan gøre indtil hjælpen er fremme. Det er vigtigt, at du altid besvarer alarmoperatørens spørgsmål bedst muligt, så den rette hjælp kan sendes.
Bliv på stedet
Når samtalen er afsluttet, er det vigtigt, at du bliver på stedet indtil hjælpen er fremme. Dette er for, at du kan hjælpe på stedet indtil professionel hjælp når frem, men også for at give ambulancepersonalet yderligere oplysninger.
Når du ringer 112 vil der blive sendt den nødvendige hjælp.
Den nødvendige hjælp ved sygdom og tilskadekomst kan være en ambulance med udrykning og evt. en lægebil eller det kan være en ambulance uden udrykning, hvis det ikke haster.
Hvis situationen ikke er akut, og alarmcentralen skønner, at der ikke er behov for at sende en ambulance, kan du evt. blive henvist til anden hjælp.
Alarmcentraler i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden er der to alarmcentraler – en i København der betjenes af Københavns Brandvæsen, og en i Hillerød der betjenes af politiet. Normalt vil du ved at ringe 112 få kontakt med den alarmcentral, der betjener det område, som du ringer fra.
Hvis du ringer fra en mobiltelefon eller en IP-telefon, kan du nogle gange komme i kontakt med en alarmcentral, som ikke betjener det område du ringer fra. Den alarmcentral, du kommer i kontakt med, vil enten hjælpe eller straks stille dig videre til anden alarmcentral. Bevar under alle omstændigheder kontakten og besvar de spørgsmål der stilles, da de tjener til bedst muligt at hjælpe dig og andre i akutte nødsituationer.Akut Medicinsk Koordinationscenter
E-mail: amk@regionh.dk
Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) koordinerer Region Hovedstadens sundhedsberedskab, herunder også det kriseterapeutiske beredskab, i tilfælde af større ulykker og særlige hændelser - og hjælper med kontakt til relevante enheder eller nøglepersoner i Region Hovedstaden.
AMK har adresse på Rigshospitalet.