Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet søger nye engagerede elever til lægesekretæruddannelsen pr. 1. september 2011.
Er du udadvendt, engageret og nysgerrig? Bliv lægesekretærelev.Vil du være med til at kvalitetssikre hverdagen og den daglige gang for patienterne?Uddannelsen er en Kontoruddannelse med speciale: Lægesekretær.Uddannelsen til lægesekretær giver dig mulighed for en alsidig hverdag, hvor du vil indgå i et samarbejde på tværs af mange faggrupper.
Uddannelsesforløbet veksler mellem både skole og praktik. Du vil i løbet af fire skoleophold gennemgå den teoretiske del af uddannelsen, hvor du vil møde fag som bl.a anatomi, sundhedsjura, medicinsk fagsprog og kommunikation. I praktikken vil du blive udfordret på fire forskellige afdelinger med hver sit speciale.
Vi lægger stor vægt på det sociale sammenhold eleverne imellem. Dette gøres bl.a ved at eleverne afholder en fælles ugentlig frokost.
Kan du lide at have mange bolde i luften på en gang?Vi søger udadvendte elever med en god situationsfornemmelse og et godt overblik.
Vi lægger vægt på følgende personlige kompetencer:- serviceminded - udadvendt- omstillingsparat - ansvarsbevidst- videbegærlig
Og forventer at du:- er god til dansk retskrivning- har gode kundskaber i engelsk- diagnoselatinkursus fra handelsskolen - kan blindskrift (10–fingersystem)- er vant til at arbejde med it på højt niveau
Du skal inden den 1. september 2011 have bestået: - Højere Handelseksamen (HHX) eller- Handelsskolerne Grunduddannelse (HG2/HGV) eller- Studentereksamen/HF med efterfølgende HGS eller- Kontoruddannelse med uddannelsesbevis
Løn og ansættelsesvilkårDu bliver aflønnet efter gældende overenskomst for lægesekretærer.
Send os din ansøgning, fortæl lidt om dig selv, og om hvorfor du kunne tænke dig at blive lægesekretærelev på et af vores hospitaler.
Ansøgningen sendes til
HR&UdviklingBispebjerg HospitalBispebjerg Bakke 23, indg. 20D, 2. sal2400 København NV
Mærk kuverten: Lægesekretærelev.
Ansøgningen vedlægges:- Ansøgningsskema - hentes her på siden- CV- kopi af alle eksamens- og uddannelsesbeviser (inklusiv Folkeskolens Afgangsbevis)
Ansøgningsfrist mandag 17. januar 2011 kl. 12.00
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 5-9.
Gå ind under menupunktet "Lægesekretærelev" og se hvad andre elever mener om at være elev på et hospital.
HR & UdviklingBispebjerg HospitalBispebjerg Bakke 23, indg. 20D, 2.2400 København NV