Som lægesekretærelev arbejder du ikke i weekenden, på helligdage eller om aftenen. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, inkl. ca. ½ times frokostpause hver dag. Hver mandag mødes eleverne til frokost fra 12—13.
Man har mulighed for at arbejde mellem kl. 07.30 og 16.00, dog er den mest normale arbejdstid fra kl. 08.00 til 15.30 mandag til torsdag, fredag til kl. 15.00.
Løn
Du får løn under hele uddannelsen inkl. under skoleopholdene.
Er du under 25 år omkring 13.000 kr. pr. måned
Er du over 25 år omkring 19.600 kr. pr. måned (voksenelevløn).
Du får også transportgodtgørelse i de uger du er i skole.
Ferie
Ferieloven gælder for Frederiksbergs elever. Det vil sige, hvis uddannelsen starter efter den 1. juli eller senere (som den jo gør i september), har du først krav på betalt 6 ugers ferie i det næste ferieår fra 2. maj. Fra 1. september det år du starter frem til 1. maj året efter, har du mulighed for at afholde 10 dages ferie for egen regning.