Tilbage til menuen

Lægesekretær

Lægesekretær, Medicinsk Afdeling, Vivian Sundstein


Udfordret i mit eget tempo


Jeg boede lige rundt om hjørnet! Derfor valgte jeg i sin tid at søge en stilling på Frederiksberg Hospital. Nu har jeg været ansat i 17 år.

I de første mange år var jeg ansat på deltid. På det tidspunkt i mit liv med tre små børn havde jeg ikke brug for de store udfordringer på arbejdspladsen. I takt med at børnene blev større begyndte arbejdet at fylde mere og mere, arbejdstiden blev sat op og jeg søgte nye udfordringer på arbejdet.

Det gode ved min ansættelse på Frederiksberg Hospital har generelt været, at jeg har kunnet blive udfordret i mit eget tempo.

Arbejdspresset er stort, og det er selvfølgelig ikke så godt. For tiden kan vi lige holde skruen i vandet, når vi er på arbejde alle sammen. Men hvis der mangler en af kollegaerne, begynder arbejdet at hobe sig op.

Heldigvis har jeg i allerhøjeste grad indflydelse på mit arbejde. Vi har en god kommunikationskultur i vores afdeling – uden den ville det være svært at være leder.

Jeg arbejder for, at lægesekretærernes kompetencer skal have en større plads i arbejdstilrettelæggelsen på alle niveauer på sygehuset. Jeg er sikker på, at lægesekretærerne i højere grad kan bidrage til at løfte kvaliteten af vores service. Jeg er bange for, at Frederiksberg Hospital ikke er i førerfeltet på det her område.

Arbejdet på Frederiksberg Hospital giver mulighed for at deltage i forskellige kurser. På det seneste har jeg deltaget i diverse ledelsesorienterede kurser, fx Lederen som Fyrtårn, Kommunikation og samarbejde samt et mentorkursus i forbindelse med samarbejde med beskæftigelsessekretariatet. i Frederiksberg Kommune. Jeg er i gang med diplomlederuddannelsen.

Jeg synes, at Frederiksberg Hospital er hyggeligt, ikke for stort. Der er en rar stemning. Man kommer hinanden ved. Vi ved, vi er et lille, godt hospital, hvor vi er gode til at samarbejde. Det er en rar fornemmelse.

Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk





Bliv Vikar: