Tilbage til menuen

Administration

Kommunikationskonsulent og tillidsrepræsentant, Charlotte Wiberg
 
Rig mulighed for engagement

Jeg hedder Charlotte Wiberg og er ansat som kommunikationskonsulent. Min væsentligste opgave er at skrive nyheder til vores intranet, så de ansatte på hospitalet er orienteret om, hvad der rør sig i organisationen. Det gælder både nyheder om beslutninger og udmeldinger fra vores lokale direktion og nyheder fra afdelingerne.

Min oplevelse både som kommunikationskonsulent og som tillidsrepræsentant for DJØF’erne er, at der er meget stor velvillighed her på stedet til at hjælpe hinanden og indgå i dialog om aktiviteter på tværs. Det er min overbevisning, at det skyldes, at vi er et lille hospital i storbyen, der i mange år har været lukningstruet. Det har skabt en kultur, hvor vi står sammen og yder vores bedste, så det ikke kan betale sig at lukke os.

Som tillidsrepræsentant sidder jeg også i hospitalets VirksomhedsMED-udvalg. Vi mødes en gang om måneden og diskuterer forskellige problemstillinger. Det er interessant at få lov til at være med til at præge de forskellige beslutninger. En tendens som, jeg egentlig synes, er meget udtalt her på stedet. Idet der er meget stor lydhørrighed over for forslag til forbedringer. Så er du typen, som gerne vil engagere dig og bidrage til den videre udvikling, er der rig mulighed for det.

Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk





Bliv Vikar: