Urologisk Afdeling
Urologi omfatter udredning, behandling og kontrol af sygdomme og skader i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer.
Urologisk Afdeling behandler bl.a.
- Vandladningsproblemer
- Urinvejssten
- Kræftlidelser i urinveje og mandlige kønsorganer
- Impotens
- Sterilisation
Urologisk Afdeling varetager udredning og behandling af elektive (planlagte) patientforløb.
Akut indlæggelse i Urologisk Afdeling kan kun forekomme, såfremt man er startet i et udrednings- og behandlingsforløb i afdelingen og får behov for akut indlæggelse.