Tilbage til menuen

Målsætning

Ud fra en optimal udnyttelse af de tildelte ressourcer og de eksisterende fysiske rammer har Urologisk Afdeling følgende mål

Patientbehandling

Borgere fra H:S skal tilbydes diagnostik, behandling og pleje af høj faglig kvalitet ud fra veltilrettelagte patientforløb i det urologiske speciale. Patientbehandlingen skal foregå i et trygt og effektivt miljø, hvor patienterne oplever kontinuitet i forløbet. Patienterne skal have mulighed for at træffe beslutninger og tage ansvar for deres egen situation. Pleje og behandling af terminale patienter og omsorg for deres pårørende skal prioriteres højt.

Uddannelsesopgaver
Der skal etableres en tilrettelagt videreuddannelse og efteruddannelse af alle personalegrupper, således at den nyeste viden implementeres fortløbende i afdelingen. Interne kurser og afprøvning af nye behandlingsmetoder i tværfaglige sammenhænge skal prioriteres højt i klinikken.

Personalepolitik
Urologisk Afdelingskal udvikle og sikre et godt og aktivt arbejdsklima, der giver mulighed for udvikling af faggrupperne, således at den enkelte ansatte kan udnytte alle sine ressourcer. Medarbejderne skal sikres medindflydelse og medansvar i det daglige arbejde og via LSU. Der skal være informations- og kommunikationsveje, som giver hurtig og relevant information om alle nye tiltag, planer og visioner i klinikken.

Forsknings- og udviklingsopgaver
Urologisk Afdeling skal udvikle og sikre et forskningsmiljø af høj international standard. Afdelingen skal ligeledes gennemføre faglige og tværfaglige kvalitetsudviklingsprojekter med henblik på standarder/referenceprogrammer på relevante områder ud fra patienternes faktiske behov og afdelingens ressourcer. Afdelingen vil arbejde med kvalitetsudviling samt dokumentere et højt fagligt niveau i pleje, behandling, information og service til patienterne.