Urologisk Afdeling modtager elektive og akutte urologiske patienter fra afdelingens optageområde som er Byen (København og Frederiksberg), Bornholm og Amager svarende til ca. 690.000 indbyggere. Til afdelingen er knyttet Stencenter, som også behandler stenpatienter fra Færøerne og Grønland. Afdelingen varetager urologiske hovedfunktioner for optageområdet, og har en betydelig laparoskopisk aktivitet (udfører således bl.a. laparoskopisk behandling af uretero-pelvin striktur).
Afdelingen har regionsfunktioner inden for behandling af sten i urinvejene (foretager PNL, ESWL og RIRS) samt inden for behandling af nyrecancer (foretager laparoskopisk nefrektomi).
Afdelingen råder aktuelt over 35 døgnkirurgiske senge samt 3 dagkirurgiske sengepladser i Dagkirurgisk Center. Afdelingen har et stort ambulatorium, hvor der foretages mere end 20.000 konsultationer årligt. Afdelingen råder over 17 operationslejer ugentligt.
Afdeling deltager i studenterundervisning ved Københavns Universitet, og til afdelingen er knyttet to kliniske lektorer.Urologisk Afdeling varetager udredning og behandling af elektive patientforløb indenfor de store og hyppigste urologiske lidelser (basal urologi):