Videre til indhold. |


Tilbage til menuen

Ultralyd og MR

Parker Instituttet råder over avanceret ultralydsapparatur til forskningsbrug. Med gråtoneultralyd vurderes vævsskade: Forekomst af synovialishypertrofi, væskeansamling, knogleerosion, senefortykkelse og -ruptur. Med Doppler kvantiteres vævsgennemblødning og perifer karmodstand som mål for inflammation: Med farve-Doppler måles, f.eks. hvor stor en procentdel af synovialis, der har påviselige blodkar. Med spektral-Doppler kvantiteres mængden af diastolisk flow som mål for den perifere modstand. Gråtoneforandringerne er kun delvis reversible og beskriver, hvor fremskreden sygdommen er. Dopplerforandringerne beskriver den inflammatoriske aktivitet. De ændrer sig hurtigt og er derfor velegnede som mål for behandlingseffekt. MR er en anden billeddiagnostisk metode, som alene eller sammen med ultralydsmålinger anvendes inden for flere forskningsområder i den klassiske reumatologi. De billeddiagnostiske værktøjer bruges også på Parker Instituttet i forskningen af følger af tortur. Primært fokuseres på seneforandringer som følge af falangatortur.




Webredaktør
Regionhovedstaden
Email: