Behandling af artrose (slidgigt) i knæene hos overvægtige patienterAf ph.d.studerende, cand. scient., Robin Christensen &Overlæge, professor, dr. med. Henning Bliddal, Parker InstituttetH:S Frederiksberg HospitalDet virker måske banalt, at et vægttab kan lette hverdagen for overvægtige patienter med smertende artrose (kaldet slidgigt) i knæene, men dels har dette ikke tidligere været ordentligt videnskabeligt undersøgt, dels er det åbenbart ikke det første, der falder for ved tilrettelæggelse af behandlinger. Vi ved fra andre sygdomsgrupper, hvor meget der fokuseres på vægtproblematikken, f.eks. ved hjertelidelser og sukkersyge, men i gigtsammenhæng mangler en tilsvarende erkendelse blandt både mange fagfolk og patienterne selv. I det følgende er det derfor ønsket at beskrive problemstillingen og give praktisk vejledning i, hvordan overvægtige patienter med smerter i knæene pga. artrose ved selvhjælp kan behandle (eller lindre) deres sygdom, således at hverdagen bliver mindre problematisk.Artrose (osteoartrose, tidligere kaldet slidgigt)ForekomstArtrose er den hyppigste ledsygdom. Forekomsten stiger med alderen, hvorfor de fleste må regne med at udvikle artrose i større eller mindre grad, hvis alderen bliver høj nok. Imidlertid er ikke alle plaget af deres artrose. For eksempel anslås det, at hver tiende person over 54 år vil have symptom- (smerte) givende artrose i knæene, mens en røntgen-undersøgelse afslører tegn på artrose i knæene hos langt flere. Diagnosen artrose (f. eks. i knæene) stilles af lægen bl.a. med baggrund i de karakteristiske smerter, udvidelse af knoglerne omkring leddet og nedsat ledbevægelighed, og diagnosen kan bekræftes på et røntgenbillede.Symptomer og forløb ved artrose i knæeneDet gennemgående symptom for artrose er smerter ved brug af det pågældende led. Disse smerter vil ofte medføre, at patienten ”kompenserer” ved at ændre f. eks. gangen, hvis artrosen har ramt knæ eller hofter. Hovedproblemet for patienten er i første omgang smerterne, mens der senere kan tilstøde svækkelse af muskler omkring leddet, når det ikke bruges tilstrækkeligt. Endelig vil kombinationen af smerter og svækkelse føre til en række problemer med at fungere i bestemte situationer. Det drejer sig typisk om hverdagssituationer, som for den raske er helt selvfølgelige, men kan give store vanskeligheder for en patient med artrose. F.eks. vil det være svært at åbne låg med en hånd, hvor der er artrose i tommelfingeren, eller der kan være store problemer med trappegang ved artrose i knæ. Smertelindring er en nødvendighed for disse patienter, men bekymringen vil være, at man ved at dække over smerterne, vil risikere en overbelastning af leddet, og på denne måde er der teoretisk en mulighed for, at smertestillende medicin kan forværre lidelsen. Da belastning er et af nøglepunkterne for udviklingen af artrose, vil en øget brug af leddet under belastede forhold kunne fremskynde den karakteristiske nedbrydning af brusken. For knæenes vedkommende vil dette med tiden medføre, at leddene bliver ”skæve” - pga. uensartet nedsslidning af brusken - således er ”kalveknæ” eller ”hjulben” ikke sjældent en konsekvens. Smerter, dårlig bevægelighed og svækkelse fører til aftagende brug af leddet, og artrose i knæ og hofter er typisk karakteriseret af en klar reduktion i det daglige (fysiske) aktivitetsniveau. Hvis der ud over artrose er problemer med overvægt bliver resultatet uvægerligt, at patienten tager yderligere på i vægt, og der er skabt en ond cirkel med mulighed for uholdbar belastning og nedslidning af leddet.Årsager til artroseSom nævnt er alderen af stor betydning. Artrose i knæene rammer oftest kvinder, som typisk vil udvikle sygdommen (symptomer) efter de er blevet 50 år. Mænd udvikler også artrose i knæene, i en del tilfælde i en noget yngre alder end kvinderne med en arbejdsmæssig, eller sportsbetinget forklaring. Artrose opstår således tidligere, hvis leddene udsættes for skader. Fejlbelastninger som følge af tidligere knoglebrud, menisk- og ledbåndsskader kan således være medvirkende årsag til udvikling af artrose i knæene. Der er gode holdepunkter for at arvelighed også spiller ind; denne sammenhæng er dog imidlertid mest udtalt ved artrose i fingrene. Med hensyn til sandsynligheden for at personer udvikler artrose i knæ og til dels hofter, er overvægt at betragte som den væsentligste årsag. Der er utallige befolkningsundersøgelser, der har vist, at en øget kropsvægt - her tænkes på fedt - medfører en stærkt forøget risiko for udvikling af artrose i knæene. Disse undersøgelser omfatter både udvikling og forværring af artrose. Der er enkelte undersøgelser, der viser, at en patient med svær overvægt løber en større risiko for før eller siden at måtte have en knæoperation - sammenlignet med tilsvarende slanke kontrolpersoner. Behandling af artroseHelt overordnet må det erkendes, at der endnu ikke er fundet en egentlig behandling af artrose, og den sidste udvej, som et stort antal danskere hvert år tager imod, er en operation med udskiftning af det ramte led. Dette må betragtes som en effektiv behandling, om end der ved disse indgreb generelt skal påregnes flere justeringer og operationer over en årrække. Da det indebærer store menneskelige- og samfundsmæssige omkostninger, må det tilstræbes at få nedbragt disse, hvis dette kan lade sig gøre på forsvarlig vis.Parker Instituttet, H:S Frederiksberg Hospital, har i samarbejde med Institut for human ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, påvist, at overvægtige patienter med artrose i knæene får det langt bedre efter et intensivt vægttab. Deltagerne i projektet fik det generelt 28% bedre efter et vægttab på ca 10% efter blot 8 uger, og bedringen varede ved, vel at mærke, hvis vægten ikke steg igen. Der er mange gode holdepunkter for at tabe sig, hvis man er overvægtig (hjerte-kar sygdomme, diabetes mv.) - og man kan regne med at få nedbragt mere end én lidelse ved vægttabet – og vi mener, at denne patientgruppe skal motiveres til vægttab. Vi foreslår derfor, at alle behandlere, der beskæftiger sig med overvægtige patienter med artrose i knæene, som det første skridt hjælper patienten til at tabe sig - f. eks. 10% - før der sættes ind med anden behandling, det være sig træning, glukosamin eller lignende. Vi fraråder på ingen måde anden behandling, men vi ønsker, at den enkelte patient skal gøres opmærksom på de forventede effekters størrelse. Det er vores erfaring, at mere end halvdelen af patienterne med artrose i knæ samtidig har et vægtproblem, og netop denne halvdel af patienterne bør informeres om de erfaringer vi har fået efter bare 8-ugers slankeperiode.Overvægtig eller fedDe fleste voksne mennesker ved godt med sig selv, om de ”har lidt for meget på sidebenene”. Her tænkes der ingenlunde på misforstået kosmetiske- eller skønheds-idealer der kan forvrænge specielt unge menneskers selvopfattelse; det er en skrøne, at det er sundt at være godt i stand. I praksis er det sådan, at al fedme er startet med lidt overvægt - hvorfor man med rette kan være selvkritisk og observere sin kropsvægt igennem hele livet. I forbindelse med fedme- og overvægt-opgørelser i Danmark, såvel som resten af verden, benyttes det såkaldte kropsmasse indeks (BMI) som rettesnor til at vurdere hvorvidt folk er overvægtige. For at kunne beregne dette tal, skal man benytte sin aktuelle kropsvægt i kilo og sin højde i meter uden sko. Ifølge BMI-begrebet er man normalvægtig, når BMI er mellem 18,5 og 24,9 (kg/m2), overvægtig hvis BMI er 25 og derover – og egentlig ”fed” ved BMI lig- eller over 30. I Figuren nedenfor kan den enkelte selv vurdere hvorvidt kropsvægten er at betegne som overvægtig.