Tilbage til menuen

Sundhedsfagligt

Øje
Øjenklinikken er 1 af 5 klinikker i det Elektive Kirurgiske Center på Frederiksberg Hospital. Kliniken er også en del af del fælles øjenafdeling i Regionen med øverste ledelse fra øjenklinikken på Glostrup Hospital.

Øjenklinikken modtager patienter til elektiv øjenkirurgi - dvs planlagte operationer

Hvem kan modtages?
Patienter kan henvises fra Regionens praktiserende øjenlæger.
Øjenklinikken er omfattet af det frie sygehusvalg, således at patienter fra andre regioner også kan henvises. Det skal dog stadig foregå gennem en praktiserende øjenlæge.
Endvidere modtager vi patienter i tilsyn fra de kliniske afdelinger på Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital.

Øjenklinikken modtager ikke akutte patienter.
Patienter med akut øjenproblem henvises til den vagthavende øjenafdeling i henhold til den storkøbenhavnske vagtordning.

Informationer om ventetider kan fåes på Sundhedsministeriets hjemmeside.


Vores faglige mål
Vi tilstræber at patienterne får høj faglig ekspertise, og at det er et team, med en læge og en sygeplejerske, der undersøger og behandler patienten. Der tilstræbes størst mulig kontinuitet i patient-behandlingen. De fleste patienter bliver i et behandlingsforløb derfor kun set af en læge.
Det gode patientforløb er vigtig for afdelingen. Udvikling og kvalitetssikring er en nødvendighed for at så mange patienter kan behandles i vores afdeling og undersøgelse af brugernes tilfredshed, foregår løbende.
Mulighed for videre- og efteruddannelse, gode kollegiale forhold, godt tværfagligt samarbejde, og godt arbejdsmiljø prioriteres højt i afdelingen.


Hvor?
Øjenklinikken er placeret i nyrenoverede lokaler i EKC-bygningen (vej 4 indgang 5, 3.sal).

Vi har et sengeafsnit på 4 senge. Hovedparten af vore patienter bliver dog behandlet ambulant.

Udstyr
Øjenklinikkens største indsatsområder er operation for grå stær ( for tiden ca. 3500 operationer pr. år). Operation for andre sygdomme udgør ca 1.000 om året.

Vi har 4 operationsstuer og 2 laseroperationsrum. Desuden ventehvilerum til patienter, der skal have foretaget operationer ambulant. Klinikken råder over moderne apparatur til behandling af grå stær (ultralydsmetoden) og moderne operationsmikroskoper på alle 4 operationsstuer.

I vores ambulatoriet er 13 konsultation med fuldt udstyr til undersøgelser. I ambulatorium er der årligt ca 24.000 besøg.

Vi udfører laserbehandling af patienter med diabetisk øjensygdom og efterstær.

Afdelingen råder over moderne udstyr til synsfeltsundersøgelser og over udstyr til fotografering af øjenbaggrundskamera med digital billedbehandlingsudstyr og arkivsystem.

Personale
Staben består af 14 læger, heraf 12 speciallæger og 2 læge under uddannelse til speciallæge, 16 sygeplejersker og 9 sekretærer.
Lægerne har vagt for indlagte og nyopererede øjenpatienter uden for normal arbejdstid.


Undervisning
Øjenklinikken er tilknyttet Københavns Universitet og varetager studenterundervisning. Endvidere foregår der undervisning af sygeplejestuderende og sekretærelever.


Peter Bernth, overlæge, lektor, dr. med.
Funktionsleder




Redaktør
Webredaktion
E-mail: DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk