Tilbage til menuen

Sygeplejerske

Synsfeltundersøgelse
Velkommen til Øjenklinikken

I det følgende kan du læse om arbejdet på klinikken og om introduktinsprogrammet for nyeansatte sygeplejersker:

Øjenklinikkens profil:
Øjenklinikken er en dagkirurgisk afdeling, som består af et ambulatorium og et operationsafsnit.

Ambulatoriet har ti klinikker, endvidere er der tre sekretariater samt et konferencerum/bibliotek.

Operationsafsnittet har 4 operationsstuer, et vente/hvilerum samt to præparations rum.

I øjenklinikken undersøger og behandler vi øjenpatienter fra hele RegionH området. 
I forbindelse med det frie sygehusvalg modtager vi også patienter fra Nordsjællands- og Københavns Amt. Vi har 21.000 ambulante besøg om året og 4100 operationer.

Følgende operationer foretages
* Grå stær
* Øjenlågsoperationer
* Operation for sygdomme i nethinden

I ambulatoriet undersøges og behandles dagligt 80-110 patienter. Hovedparten af patienterne kommer til forundersøgelse for grå stær og til kontrol efter operation for grå stær, men der kommer også patienter med følgende sygdomme:
* Øjenlågssygdomme
* Screening af diabetes patienter
* Efterstær.

Personaleorganisation:
I øjenklinikken vil du møde følgende:
* Funktionsledende overlæge
* Funktionsledende oversygeplejerske
* Overlæger

*Afdelingslæger
* 1. Reservelæger
* Afdelingssygeplejerske
* Sygeplejersker
* Klinisk vejleder
* Tillidsrepræsentant
* Sikkerhedsrepræsentant
* Lægesekretærer
* Kontorassistent

Sygeplejen:
Sygeplejen ydes med professionel viden og kunnen i samspil med patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper.
Intentionen om, at hver patient behandles unikt, prioriteres højt.

Sygeplejerskerne i ambulatoriet og operationsafsnittet beskæftiger sig overvejende med den instrumentelle del af sygeplejen. De korte patientforløb fordrer en expressiv og moralsk-etisk sygepleje, således at patienterne føler sig trygge ved undersøgelsen og behandlingen, herunder operationen.

Sygeplejestuderende:
Vi modtager sygeplejestuderende på 11. og 12. modul fra Professionshøjskolen Metropol. Fokus på disse moduler er hhv. kompleks klinisk virksomhed og sygepleje- og selvstændig professionsudøvelse.

Som studerende i øjenafdelingen er man hovedsageligt tilknyttet ambulatoriet, men vil også have mulighed for kortere eller længere klinikforløb i vores operationsafsnit. Herudover kan man komme på studiebesøg på andre af regionens øjenafdelinger.

Sygeplejerskerne beskæftiger sig overordnet med de kommunikative og pædagogiske aspekter i sygeplejen. Information og vejledning er meget vigtig, og prioriteres højt i dagligdagen både i forhold til patienter og pårørende.

Patientforløbene i afdelingen er korte, hvilket fordrer den ekspressive og moralske sygepleje, således at patienterne føler sig trygge ved undersøgelsen, behandlingen og ikke mindst til den eventuelle operation. Korttids kontakten er derfor i fokus. Det kræver stor faglig viden og handlekompetence, særligt indenfor koordinering, omstillingsparathed og kvalitetsbevidsthed for sygeplejerskerne, samt evne til at skabe gode, tillidsfulde relationer med patienten på ganske kort tid.

Sygeplejepersonalets profil i øjenafdelingen tager udgangspunkt i patientens tarv, hvor intuition og situationsfornemmelse sættes i spil sammen med faglig viden og dygtighed, når patienterne informeres, vejledes og behandles.

Afdelingen tilstræber at tilbyde den studerende et godt studiemiljø, således at mål og forventninger til det kliniske forløb reelt kan opnås.

Det gode studiemiljø karakteriseres ved at være tryghedsskabende, både på et planlægningsmæssigt og et socialt plan. Den studerende gives tid og mulighed for at reflektere over praksis og hermed udvikle sig fagligt og personligt. Vi ved fra adskillige undersøgelser, at det der skaber optimal læring er gode relationer, og da læring i klinik foregår i sociale fællesskaber, er dette af afgørende betydning. At blive en del af et godt studiemiljø kræver derfor interesse og ansvar fra både afdelingen og fra den studerende selv.

Rent praktisk udleverer vi ved klinikperiodens begyndelse en ugeplan med forslag til hvordan den studerende kan nå modulets læringsudbytter. Efter ca. 2 uger kan den studerende udføre nogle af sygeplejeopgaverne selvstændigt – f.eks. synsmåling, øjendrypning, BT-måling og postoperativ information og behandling.

Kvalitetssikring:
For til stadighed at sikre ensartet, direkte og informativ sygepleje, således at patienten er tryg ved undersøgelse og behandling, herunder operation og efterbehandling, er der udarbejdet sygeplejefaglige standarder. Afdelingen har med disse ligeledes gjort det muligt at kunne gennemføre kvalitetssikring, ved at sætte fokus på følgende sygeplejefaglige standarder:
* Information af patienter.
*Hygiejne ved patientbehandling i ambulatoriet.
*Øjendrypning af patienter.
*For patienter som selv kan dryppe deres øjne.
*Grå stær forundersøgelse.
*Lejring af patienter.
*Modtagelse af patienter i dryppestuen.
*Hygiejne ved operation af patienter.
*Kirurgisk håndvask og steril påklædning ved operationer.
*Hjemsendelse af operationspatienten i dryppestuen.

Dokumentation af sygeplejen er indført ved alle øjenoperationer og sikrer et sammenhængende patientforløb før, under og efter operationen. Denne dokumentation bliver til stadighed evalueret og revideret.

Skriftlig information til patienter:
Sygeplejepersonalet har et tæt samarbejde og en god kommunikation med patienterne.
Der er udarbejdet patientvejledninger indenfor følgende behandlinger / undersøgelser:

* Grå stær
* Øjendrypning.
* Efterstær
* Øjenlågsoperation.
* Serietryk
* Synsfeltundersøgelse

Sygeplejepersonalets profil i øjenklinikken:
* Patientens tarv er i fokus.
* Faglig dygtighed.
* Stor klinisk erfaring.
* Engagement.
* Åben overfor forandring, forskning og udvikling.
* Arbejder med standarder og dokumentation af sygeplejen.
* God tværfaglig samarbejdspartner.
* Udadvendt med god patientkontakt.
* Vejleder og informerer.
* Intuition og situationsfornemmelse.

Introduktion for nyansatte:
Der gives 3 dages fællesintroduktion.

Mødeaktiviteter i klinikken:
Hver torsdag mødes sygeplejerskerne til personalemøde 14.00 -15.00
Læger har konference hver morgen 08.00 -08.20
Sekretær mødes hver torsdag kl. 14.00-15.00

Klinikkens åbningstid:
Mandag - Torsdag 07.15 - 15.30
Fredag 07.15 - 15.00

Rygepolitik:
Der er generelt rygeforbud på Frederiksberg Hospital.

Faglige selskaber:
Der findes en faglig sammenslutning af øjensygeplejersker, der afholdes landskursus en gang om året, omkring 1. Februar.

Statens Øjenklinik holder INFO-dage, hvor du har mulighed for at tilmelde dig.




Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk