Tilbage til menuen

Kommissorium

Formål med rådet
Kvalitetsrådet på Frederiksberg Hospital er rådgivende og fastlægger det strategiske grundlag og handlingsplaner for kvalitetsudvikling og -styring på hospitalet.
Dette sker på baggrund af beslutninger i Regionens Kvalitetsråd samt indstillinger fra Frederiksberg Hospitals lokale komitéer, råd og udvalg.

Kvalitetsrådet på Frederikberg Hospital beslutter og iværksætter de nødvendige og ønskede kvalitetsforbedrende aktiviteter for at opfylde Regionens politikker, mål og visioner.

Med henblik på fortsat at fremme kvalitetsudviklingen på tværs af hospitalet, skal Kvalitetsrådet sikre:
  • At et samlet program for kvalitetsudvikling fastholder det strategiske perspektiv på kvalitetsledelse og sytematisk kvalitetsplanlægning og -overvågning, således er der til stadighed opnås og fastholdes synlige og målbare kvalitetsforbedringer for hospitalet som helhed.
  • At kvaliteten af ydelserne på Frederiksberg Hospital forbedres på et koordineret grundlag, således at patienter, pårørende og personale oplever en relevant grad af ensartethed på tværs af afdelinger og enheder.
Organisation
Med udgangspunkt i ovenstående formål er Kvalitetsrådet organisatorisk placeret som koordinerende Råd for den samlede kvalitetsorganisation på Frederiksberg Hospital.

Kvalitetsrådets medlemmer er ansvarlige for at sikre dialog og formidling til hospitalets råd og udvalg samt afdelinger og klinikker. De enkelte udvalg og komiteer har dog en selvstændig funktion og fungerer uafhængigt indenfor deres eget kommissorium.

Kvalitetsrådet er sammensat, så der opnås en bred ledelsesmæssig forankring og dermed en stærk beslutningskompetence. Herudover indgår personer med særlig indsigt i de metodiske tilgange til kvalitetsudvikling, hvorved der sikres en tværfaglig repræsentation. Kvalitetsrådet kan efter behov nedsætte ad hoc arbejdsgrupper eller tilknytte andre personer ad hoc til løsning af særlige opgaver.

Kvalitetsrådet mødes 10-12 gange årligt. Mødetidspunkter og datoer aftales for 6 måneder ad gangen. Dagsorden og materiale til møderne udsendes senest en uge før mødet. Referater udsendes til rådets medlemmer, hvorefter medlemmerne har en uge til at meddele sekretæren eventuelle bemærkninger til referatet; disse bemærkninger indarbejdes, hvorefter referatet lægges på Intranettet.

Opgaver
Følgende opgaver varetages:
  • Sikre lokal implementering af Den Danske Kvalitetsmodel samt andre nationale og regionale kvalitetsinitiativer
  • Sikre dokumentstyringssystemet
  • Fastlægge Frederiksbergs Hospitals indsatsområder og plan for overvågning af den patientoplevede, sundhedsfaglige og organisatoriske kvalitet, herunder patientsikkerhed
  • Godkende handlingsplaner som følge af udførte kerneårsagsanalyser
  • Skabe overblik over og vurdere kvaliteten af Frederiksberg Hospitals ydelser, bl.a. på baggrund af afrapportering fra lokale tværgående enheder, komitéer, råd og udvalg
  • Orientere det regionale Kvalitetsråd om betydningsfulde lokale forhold på kvalitetsområdet som minimum én gang årligt i form af en standardiseret årsrapport

Der er udvalgt følgende 4 indsatsområder indenfor arbejdet med kvalitets- og patientsikkerhed på Frederiksberg Hospital, som det er rådets opgave at følge op på:
  • Løbende forberedelse til akkreditering og survey
  • Løbende overvågning af patientsikkerhed
  • Løbende indikatorovervågning
  • Løbende og årlig indrapportering om opfyldelse af mål for Frederiksberg Hospital
Revision af kommissorium
Kvalitetsrådets kommissorium drøftes efter behov eller mindst hvert andet år med henblik på revision.