Tilbage til menuen

Lungerne, Lungefunktionsundersøgelse

Lungefunktionsundersøgelse

Hvad er Lungefunktionsundersøgelse?

Ved denne undersøgelse måler vi, hvordan dine lunger fungerer. Dvs. hvor meget luft, der kan være i lungerne og hvor hurtigt, du kan puste luften ud igen. Vi kan også måle, hvor godt ilten fra lungerne kommer over i blodet.

Gør det ondt?

Nej.

Er der forholdsregler til undersøgelsen?

Ja, hvis du anvender inhalationsspray, skal du helst undgå at benytte den de sidste seks timer inden undersøgelsen.
Hvis du anvender langtidsvirkende inhalationsspray skal du helst undgå at benytte den i de sidste tolv timer inden undersøgelsen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved undersøgelsen sidder du på en stol i en "glasboks", næsten som en gammeldags telefonboks. Du får sat en blød klemme på næsen og skal trække vejret gennem et mundstykke. En sygeplejerske/bioanalytiker vil undervejs instruere dig i , hvordan det foregår. For at måle om lungefunktionen kan forbedres, giver vi ofte en prøvedosis af et astmamiddel. Efter ca. 15-30 minutter, hvor du sidder og hviler, gentager vi øvelserne, hvor du puster i apparatet.

Vi kan desværre ikke give dig det endelige resultatet af undersøgelsen med det samme. Undersøgelsen skal først vurderes af lægen, og så får du besked fra den afdeling eller læge, der har henvist dig.

Er der bivirkninger?

Hvis du får en prøvedosis af et astmamiddel, kan du komme til at ryste på hænderne og/eller få hjertebanken. Dette er imidlertid ikke fårligt og vil gå over inden for kort tid.

Hvor lang tid tager undersøgelsen?

De skal regne med, at undersøgelsen tager ½-1 time.




Redaktør
Webredaktion
Email DiguTLIZGgmY@tAC.regionh.dk