Tilbage til menuen

Autonome nervesystem, Ortostatisk blodtryksmåling

Ortostatisk blodtryksmåling

Hvad er ortostatisk blodtryksmåling?

Det autonome nervesystem er de nervebaner, der bl.a. regulerer, at blodtrykket ikke falder for meget, når man rejser sig hurtigt. Ved denne undersøgelse ser vi, hvordan det autonome nervesystem fungerer ved at måle blodtrykket, når du på et leje vippes fra liggende til stående stilling.

Gør det ondt?

Nej, men du kan blive utilpas, når du bliver rejst fra liggende til stående stilling.

Er der forberedelser til undersøgelsen?

Nej, der er ingen forberedelser til undersøgelsen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

En bioanalytiker/sygeplejerske hjælper dig til rette på et leje, som kan vippes. For at registrere pulsen bliver du tilsluttet en computer ved hjælp af elektroder, som sættes på brystkassen. Efter cirka 10-15 minutters hvile får du målt puls og blodtryk. Herefter rejser vi lejet til næsten stående stilling, hvor målingerne gentages. Undersøgelsen afsluttes med, at lejet sænkes til vandret, og puls og blodtryk bliver atter målt. Vi kan desværre ikke give dig resultatet af undersøgelsen med det samme. Undersøgelsen skal først vurderes af lægen, og du får besked fra den afdeling eller læge, der har henvist dig.

Er der forholdsregler?

Nej, normalt er undersøgelsen uden forholdsregler.

Hvor lang tid tager undersøgelsen?

Du skal regne med, at undersøgelsen tager cirka 1½-2 timer.




Fandt du hvad du søgte?

Kunne du bruge indholdet? Har du en kommentar til hvordan siden er opbygget?

Siden levede op til mine forventninger:
skriv evt. en kommentar til siden
Navn:
E-post:

(Indtast navn og email, hvis du ønsker svar på din kommentar)

Redaktør
Webredaktion
Email UzN1Po2.xhMpwQiVD4@zKX.regionh.dk