Tilbage til menuen

Kvalitetssikring af praksis-udførte analyser

I henhold til overenskomstens § 75 opretholder Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital følgende kvalitetssikringsordning:
Ordningen administreres af Frederiksberg Hospitals Klinisk Biokemiske Afdeling (KBA).
Den varetages af KBA’s laboratoriekonsulenter.
Læger, der ønsker honorering fra Sundhedsafdelingen for laboratorieundersøgelser, skal tilmelde sig ordningen. Tilmeldingen foretages skriftligt på særlig blanket, som udleveres af og indsendes til Sundhedsafdelingen. Sundhedsafdelingen sender kopi af blanketten til KBA.
Ordningen er uden udgift for lægerne.
Ordningen omfatter praksisbesøg, parallelmåling, samt anden rådgivning, se nedenfor.

Praksisbesøg. Alle deltagere i ordningen modtager besøg én gang årligt - eller hyppigere hvis det ønskes - af laboratoriefaglig konsulent fra KBA. KBA’s konsulent tager initiativ til at aftale tidspunkt for besøg. Under besøget vejleder konsulenten praksispersonalet i brugen af måleudstyr og i blodprøvetagning, samt i korrekt forsendelse af prøver.
Konsulenten medbringer kontrolprøver, der analyseres af praksispersonalet; kP-glucose måles dog på frisk kapillærblod.
Endvidere drøftes resultaterne fra parallelmåling.

Parallelmåling omfatter som minimum samtlige de klinisk kemiske analyser som Samarbejdsudvalget har truffet aftale om, jvf. overenskomstens protokollat til § 75. Lægen meddeler KBA på tilmeldingsblanketten (jvf. ovenfor), hvilke analyser det drejer sig om for hans/hendes vedkommende.
Herudover kan lægen træffe aftale med KBA om parallelmåling også for andre analyser.
Parallelmåling foretages 1 gang om måneden på samtlige tilmeldte analyser. Eller hyppigere ved behov, f.eks. nyt LOT nr. reagens/stix, nyt apparat, ny metode, nyt personale.
Hvis der ikke er modtaget prøver i en måned til parallelmåling, sender KBA's laboratoriefaglige konsulenter reminder/blanket til lægen.
Måling foretages, ved at lægen indsender enkelte i praksis analyserede prøver til kontrolanalysering på KBA. Nærmere fremgangsmåde fremgår af kvalitetskontrolskemaets bagside.
KBA registrerer resultaterne fortløbende og beregner RATIO for kvantitative analyser:
Analyse RATIO formel
RATIO acceptinterval
Glucose Praksis værdi (kB)
KKA værdi (vP)
0,85 -1,15
HGB Praksis værdi
KKA værdi
0,90 - 1,10
CRP Praksis værdi
KKA værdi
0,80 - 1,20
INR Praksis værdi
KKA værdi
0,85 - 1,15
Creatinin Praksis værdi
KKA værdi
0,85 - 1,15

Alt printes som kumulerede svar, der sendes til praksis.
Et H eller L ved RATIO betyder, at praksis resultat er henholdsvis for højt eller for lavt. Ved ikke kvantitative analyser tilføjes kommentaren: OK, acceptabel, ikke acceptabel.
Ved tvivl om målenøjagtigheden på apparatur, kan dette efterprøves 1 - 2 dage på KBA.

Rådgivning aftales efter behov. F.eks. kan KBA’s praksiskonsulenter rådgive inden køb af laboratorieudstyr, samt vurdere allerede anskaffet apparatur.

De laboratoriefaglige konsulenter kan kontaktes på 3816 4768 (Anette Glibstrup) og 3816 4714 (Ditte Hermann).




Redaktør
Britta Johnsen
Email WvBQPe.SreYRfX@Jag.regionh.dk