Tilbage til menuen

Prøvebestilling

Prøvetagning i KBA’s Ambulatorium
Prøvebestilling foretages så vidt muligt elektronisk ved hjælp af WebReq, hvortil der er adgang via lægesystemet. Se WebReq Vejledningen.

Såfremt det ikke er muligt at foretage elektronisk prøvebestilling via WebReq, udfyldes i stedet en bestillingsseddel (Nødblanket). Giv bestillingssedlen til patienten, der bedes medbringe denne til prøvetagning i KBA’s Ambulatorium. (I mangel af bestillingsseddel kan ethvert andet papir med relevante oplysninger og med lægens underskrift benyttes).

Bemærk følgende:

  • Husk at instruere patienten om faste/medicinfaste, da patienten ellers kan risikere at blive afvist. Regler for faste: Der må ikke være indtaget føde eller andre drikke end 1-2 glas vand siden kl. 22 aftenen før prøvetagning. Livsvigtig medicin bør dog tages som sædvanlig, medmindre andet aftales med lægen. Der må ikke ryges tobak eller tygges tyggegummi i de sidste 2 timer før prøvetagning. Prøvetagning bør ske om morgenen/formiddagen.
  • Husk at instruere patienten om eventuel tidsbestilling.
  • “Løbende undersøgelser” kan bestilles for maximalt 12 gange, se hvordan i WebReq Vejledningen.
  • Hvis KBA ikke skal sende regning til Sygesikringen, men til en anden betaler, som kan være patienten selv, rekvirenten eller anden betaler, skal dette oplyses inden prøvetagning. (I WebReq under ”Betaler”).



Prøvetagning i patientens hjem eller på plejehjem/institution
Klinisk Biokemisk Afdeling tilbyder hjemmebesøg, hvis patienten er så dårlig, at det ikke er muligt at komme til KBA’s Ambulatorium.

De ønskede prøver bestilles i WebReq som Byforretning. Se WebReq Vejledningen.

I feltet Oplysninger vedr. byforretning kan der indtastes oplysninger om evt. midlertidig opholdsadresse, telefonnummer, ønsket prøvetagningsuge eller andre relevante informationer.

Prøvetagningstiden kan ændres til den ønskede prøvetagningsdato. Bestilling af prøver i hjemmet skal dog være bestilt senest to hverdage inden kl. 12 før ønsket prøvetagningsdato.

Alle prøver vil blive taget indenfor 5 hverdage, hvis prøvetagningsdato ikke specifikt er ønsket, men er samme dato som bestillingsdatoen.

Alle patienter vil blive kontaktet af KBA hverdagen inden prøvetagning. Derfor er det vigtig, at vi har patientens telefonnummer. Kan oplyses i feltet Oplysninger vedr. byforretning.

Hvis der er behov for akut prøvetagning oprettes bestilling i WebReq og KBA kontaktes på tlf. 38164733 (hverdage mellem kl. 8-13) eller tlf. 38164700 og der, aftales hvornår prøverne tages.





Ændringslog
03-05-2011: Faxseddel ved bestilling af prøvetagning i patientens hjem eller på plejehjem/institution nedlagt.




Redaktør
Britta Johnsen
Email WvBQPe.SreYRfX@Jag.regionh.dk