Tilbage til menuen

Immunglobulin G, Massekoncentration(P)

IUPAC-kode NPU19814
Analysering
Analysen udføres på FH's KBA alle hverdage og lørdage.

Prøvetagning
Heparinglas, grøn prop med sort ring
Alternativ: 4 ml tørglas, rød prop med sort ring

Referenceinterval
6,1 - 14,9 g/l

Fortolkning
Selektiv forhøjelse af IgG kan ses ved autoimmune sygdomme (især systemisk lupus erytematosus), ved sarkoidose, ved knoglemetastaser, ved kronisk aktiv hepatitis og visse andre infektionssygdomme, samt hos patienter med en M-komponent af type IgG. Samtidig forhøjelse af IgA, IgG og IgM ses ved mange tilstande med stimulation af immunapparatet, f. eks. ved de fleste infektionssygdomme, ved sekundær biliær cirrhose, i sene stadier af sarkoidose og ved reumatoid arthrit.

Selektiv IgG-mangel forekommer som en arvelig defekt og medfører øget infektionstendens. Sekundær hypogammaglobulinæmi kan f.eks. ses ved lymfoproliferative tilstande, ved diabetes mellitus, ved nogle nyresygdomme, ved proteintabende tarmsygdomme, efter forbrændinger og ved behandling med glukokortikoider, cytostatika og phenytoin.

Analysekvalitet
Se datablad






Ændringslog
22-06-2011: Datablad tilføjet
Redaktør
Britta Johnsen
Email WvBQPe.SreYRfX@Jag.regionh.dk