Tilbage til menuen

C-reaktivt protein (CRP), Massekoncentration(P)

IUPAC-kode NPU19748
Analysering
Analysen udføres på FH’s KBA alle hverdage og lørdage.

Prøvetagning
Heparinglas, grøn prop med sort ring
Alternativ: 4 ml tørglas, rød prop med sort ring

Signalværdi
< 10,0 mg/l

Fortolkning
Forhøjede værdier ses ved tilstande med vævsskade, herunder iskæmiske og inflammatoriske tilstande. Ved bakterielle infektioner af enhver art ses ofte værdier over 40 mg/l, hvorimod man ved virale infektioner sjældent finder værdier over 20 mg/l. CRP kan dog ikke anvendes som eneste variabel til at skelne mellem bakterielle og virale infektioner.

Forhøjelser kan ses ved reumatoid arthrit og morbus Chron, men ofte ikke ved systemisk lupus erythematosus eller colitis ulcerosa.

Forhøjede værdier ses også ved maligne sygdomme, ved iskæmiske sygdomme og efter operationer.

CRP er det akutfaseprotein, der reagerer hurtigst på vævsskader (typisk inden for 8 timer) og da værdierne normaliseres tilsvarende hurtigt, er analysen f.eks. velegnet til at følge behandlingseffekten ved akut sygdom eller optræden af komplikationer.

CRP ændres ikke under graviditet.

Analysekvalitet
Se datablad






Ændringslog
22-06-2011: Datablad tilføjet
Redaktør
Britta Johnsen
Email WvBQPe.SreYRfX@Jag.regionh.dk